-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem
-
Janni Ree afslører stort problem
-
Janni og Jeppe afslører: Nu er datoen sat

Her er de nye deltagere i "Toppen af poppen"
En række stjerner står klar i den nye sæson af "Toppen af poppen".
Efter en pause på halvandet år vender det populære sangprogram "Toppen af poppen" tilbage.
Her er seks kendte musikere endnu engang klar til at sætte deres personlige præg på hinandens sange.
LÆS OGSÅ: Afslører hemmelig aftale i ”Gift ved første blik
Artiklen fortsætter under videoen:
Årets lineup består af Tina Dickow, Pil, Asger Guldimund og Nikolaj Manuel Vonsild – forsanger i When Saints Go Machine – samt to musikere, der er med igen: Lis Sørensen og Burhan G.
– Vi har glædet os til at fortælle, at vi nu vender tilbage med en ny udgave af 'Toppen af poppen" med et virkeligt stærkt og varieret lineup, som seerne kan glæde sig til at opleve på skærmen næste år, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2 og fortsætter:
– Årets hold består af kendte og afholdte artister, der alle har sat deres aftryk på den danske musikscene på hver deres måde. Og så har vi i år inviteret Lis Sørensen og Burhan G, som har været med før, og som begge har et imponerende sangkatalog bag sig, som vi slet ikke er færdige med at udforske i 'Toppen af poppen"-regi.
'Toppen af poppen" så første gang dagens lys i 2011.

Nyt band
TV 2 meddeler, at programmet vender tilbage efter en pause med "nødvendigt kulturarbejde".
Pausen kom efter, at DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen" blev offentliggjort. Herefter foretog produktionen Mastiff bag TV 2-programmet "Toppen af poppen" en undersøgelse, der viste, at der fra 2015 til 2022 var en udbredt usund omgangsform på produktionen.
I år er der kommet et nyt band i "Toppen af poppen" - nemlig det nyetablerede "Pop Kollektivet", som er ledet af Poul Reimann. Han bidrager med både keyboard og vokal.
Bandets øvrige medlemmer er Sarah Ziebe på trommer, Jonas Krag på guitar og Christian Douglas på bas, mens vokal og percussion bliver varetaget af Emilie Espichicoque og Caroline Franceska.
Programmet forventes at have premiere i foråret 2026.