Amalie og Otto i "Gift ved første blik"
Foto: DR
Amalie om sex: Ikke det største, der skete på bryllupsrejsen
Amalie og Otto er det første par, der i årets sæson af ”Gift ved første blik” fortæller, at de har haft sex.
Amalie Klæstrup Nielsen
ser mildest talt forbavset ud, da hun hører Otto Olrik sige, at de lige har
haft sex. Det sker i aftenens afsnit af ”Gift ved første blik”, hvor parrene er
på bryllupsrejse.
LÆS OGSÅ: Så meget tjener Kasper Hjulmand
Artiklen fortsætter efter videoen.
Parret havde ikke
snakket om, hvorvidt de skulle sige noget til kameraet, men tidligere havde de
afvist at tale om det med deres videojournalist. Når Otto alligevel siger det, kommer det
ikke bag på Amalie, men hun påpeger, at en ting nok kommer bag på Otto.
Jeg tror ikke,
Otto havde tænkt, det kom med. Jeg tror, han havde tænkt, det var et
familieprogram, så det var bare noget, han sagde, fortæller hun og tilføjer.
- Men jeg er
ligeglad, det er rimelig obvious, at vi har en god kemi, så han siger det, som
det er. Nu er vi der, hvor vi er så følelsesmæssigt afklædte i det her program,
som man er, så at der lige kommer en detalje med om, at vi har taget det
skridtet videre, gør mig ikke noget.
Da Otto siger
det, er det første gang, det er sket, men selvom det er et stort skridt og
noget, der bragte dem tættere sammen, var det ikke det eneste afgørende moment
på deres bryllupsrejse. Der er nemlig meget, man ikke ser.
- Vi var ikke
hele tiden fulde og pjattede, men vi havde også mange gode snakke, og så er der
også et tidspunkt, hvor vi taler om det med at flytte sammen og
forventningsafstemmer. Og der havde jeg jo fået at vide af Trine til brylluppet
og til parterapien, at det sted, Otto vil udvikle sig, er, at han havde tendens
til at lave sjov med det hele, men også gerne ville være bedre til at være i
det seriøse og det dybe, fortæller Amalie og fortsætter:
- Og der havde vi en snak om, hvordan skal vi
flytte sammen og tage hensyn til os begge to, og der kommer han til at joke med
det. Der kunne jeg mærke, at nu har jeg brug for, du tager det seriøst, og det
sagde jeg til ham, og der tog han bare totalt godt imod det og sagde, det må du
virkelig undskylde, jeg skal nok tage det seriøst. Det var et super vigtigt
øjeblik for mig, for der kunne jeg se i praksis, at der var noget om snakken,
han var faktisk obs på det her.
Otto takkede hende
bagefter, fordi hun havde sagt det.
Amalie
understreger, at det er svært at sætte en finger på det fedeste ved
bryllupsrejsen, og egentlig var højdepunktet bare at være afsted. Derfor var
det også et glædeligt gensyn, da Amalie genså afsnittet.