Sonny og Laura i "Gift ved første blik"
Foto: Brian Lichtenstein / DR
Laura forklarer: Jeg kan ikke se matchet
Laura og Sonny kæmper, men udsigterne er ikke gode efter bryllupsrejsen.
Aftenens afsnit
af ”Gift ved første blik” var hårdt at se for Laura Lambek, fordi hende og
Sonny Damgaard gik så tydeligt skævt af hinanden på bryllupsrejsen, og Laura
har ikke svært ved at huske, hvordan den første tid som nygift var.
LÆS OGSÅ: Pernille Rosendahl trækker stikket: "Jeg har løbet alt for stærkt"
Artiklen fortsætter efter videoen.
- Jeg synes, jeg
har rigtig svært ved at se matchet, jeg kan se en masse forskelligheder, og det
er sådan set også fint, der kan man lære rigtig meget af hinanden. Men jeg har rigtig
svært ved at se, hvor vi er ens, og hvor det er, vi passer sammen, fortæller
hun og fortsætter:
- Og jeg har ikke
på det her tidspunkt følt, at der er nogen kemi, og den leder jeg stadig efter.
Der er ikke nogen fysisk tiltrækning, og jeg har svært ved at finde den her
kemi. Det kan godt være, vi begge to prioriterer humor og at kunne grine sammen,
men vi har også meget forskellig humor.
Derfor er Laura
nysgerrig på, hvad det er, eksperterne har set i forhold til matchet mellem
hende os Sonny, for selvom det kører i hårdknude på bryllupsrejsen, vil hun
stadig gerne finde frem til det.
Kender ikke
Sonny
I slutningen af
dagens afsnit står det klart, at Sonny og Laura har svært ved at kommunikere,
og Laura forklarer, at hun hverken føler sig set eller hørt af Sonny, da hun
prøver at snakke om, at han satte sig ned i baren i stedet for at være sammen
med hende.
- Det gør mig
enormt ked af det så tydeligt at blive valgt fra. Og det gør mig også ked af
det, da jeg prøver at tage det op i bilen dagen efter, at han slet ikke er
interesseret i, hvad det er, jeg har at sige, for det er et gammelt sår i mig,
der bliver aktiveret, fortæller hun og påpeger, at hun på det her tidspunkt
ikke tror, det kan ende i kærlighed.
- Jeg har svært
ved at se det, men jeg føler heller ikke på det her tidspunkt, at jeg kender Sonny
overhovedet, og så har jeg svært ved at se matchet.
Meget er klippet
fra
Når Laura ser
afsnittet med bryllupsrejsen, er der også en stor del af fortællingen, hun
mangler at se.
- Det er så lille
en bid af, hvad der sker, man ser. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere tid
til at fortælle vores historie. Der er også nogle af de ting, der er klippet
ud, som jeg ville ønske, der havde været med, fortæller hun og forklarer:
- Der sker en del
i terapien, som er klippet ud, der forklarer en del. Men jeg tror, det kommer
ind senere i programmet.