Bagte rødbeder med tranebær

Bagte rødbeder med tranebær

Her er de bagte rødbeder toppet med sprød boghvede. Det er så skønt og virker især godt i salater, på dip eller ja, til enhver ret, der mangler knas.

4

Ingredienser

  • 1,5 kg rødbeder
  • olivenolie
  • salt
  • 4 spsk æbleeddike
  • 1 dl boghvede, udblødt natten over
  • Topping:
  • 100 g tranebær
  • 2-3 spsk flydende honning
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld estragon
  • Gedeostcreme:
  • 100 g gedesmørost eller blød gedeost (f.eks. fra Kirks)
  • 50 g græsk yoghurt 2 %
  • salt

Sådan gør du

  1. Skræl rødbederne, og skær dem i grove stykker. Vend dem med en smule olivenolie, og bag dem ved 180 grader i cirka 35 minutter, eller til de er møre, men stadig har bid. Krydr dem med salt, og vend dem med en smule æbleeddike.
  2. Dryp boghveden godt af. Steg den i olivenolie på en varm pande. Lad den stege i ca. 5 minutter under omrøring, til den pludselig bliver helt sprød. Smag den til med salt, og dryp den af igen. Lad den køle.
  3. Vend tranebær med honning, eddike og olivenolie.
  4. Pisk gedeosten med yoghurt, og smag til med salt.
  5. Anret lune rødbeder toppet med gedeostcreme, tranebær, estragon og sprød boghvede.
  6. TIP: Vær opmærksom på, at boghvede bliver sprødest og lækrest, hvis du lægger den i blød dagen inden, du skal stege den. Når du det ikke, kan du koge den i 5-10 minutter, dræne den og stege den som beskrevet.