Sommeropskrifter

2 lækre sommeropskrifter

Det føles lidt som sommer udenfor og derfor må det også gerne smage af sommer! Prøv en skøn hummus med spidskålssalat og ristet brød - eller en lækker kyllingesalat med abrikosvinaigrette. Velbekomme...

SALAT MED KYLLING OG ABRIKOSVINAIGRETTE

Der er dømt lækker nippemad: salatblade med kylling, abrikosvinaigrette og nye gulerødder.

(4 pers.)

Tid: ca. 30 min.

4 kyllingebrystfileter uden skind og ben

lidt bouillon

1 bundt nye gulerødder

saft af 2 appelsiner

25 g smør

2 mini romaine- eller hjertesalat

Abrikosvinaigrette:

5 tørrede abrikoser

2 tsk. sambal oelek

1 spsk. æbleeddike

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 tsk. flydende honning

friske krydderurter, f.eks. koriander, kørvel, brøndkarse

salt og peber

1.

Kog kyllingebrysterne i rigeligt vand tilsat bouillon i ca. 12 min. Kasser kogevandet, og afkøl kødet, før det deles i mindre stykker.

2.

Skrab eller skræl gulerødderne, og skær dem igennem på langs.

3.

Kom appelsinsaft, smør og gulerødder i en gryde, og kog et par minutter, til gulerødderne føles møre, men stadig har bid.

4.

Skyl salaterne godt.

5.

Hak abrikoserne. Rør de øvrige ingredienser til vinaigretten sammen, og vend med abrikoserne.

6.

2 lækre sommeropskrifter

Anret salaten på et fad. Top med kylling, og dryp abrikosvinaigrette over. Server gulerødderne til, og hæld resten af appelsinsaften over. Top med friske krydderurter, og krydr med salt og peber.

BUTTERBEANHUMMUS OG SØD SPIDSKÅLSSALAT

Prøv denne lækre variant af hummus, som smager vidunderligt på surdejsbrød sammen med den sprøde spidskålssalat.

(4 pers.)

Tid: ca. 30 min.

1 lille spidskål

2 tsk. salt

2 tsk. sukker

2 æbler eller pærer

1 bundt forårsløg

Dressing:

1 spsk. æbleeddike

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 spsk. sød sennep

1 tsk. flydende honning

Butterbeanhummus:

1 dåse butterbeans (kan erstattes af kikærter)

1 håndfuld persille – gerne bredbladet

1-2 fed presset hvidløg

2 tsk. spidskommen

1 spsk. tahin (sesampasta)

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

saft af ½ citron

salt og peber

4 skiver surdejsbrød

1.

Halver spidskålen, fjern stok og de yderste blade. Snit spidskålen fint. Drys med salt og sukker, og lad stå, mens du tilbereder hummus.

2.

Skyl og afdryp butterbeans. Skyl persillen godt, og gem halvdelen.

3.

Kom bønner, persille, presset hvidløg, spidskommen, tahin og olivenolie i en blender, og kør til en fast, tyk konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber.

4.

Skær æblerne i tynde både, og snit forårsløg. Vend spidskål med æbler og forårsløg.

5.

Ryst ingredienserne til dressingen sammen, og dryp over salaten.

6.

Rist brødet, og server med buttebeanhummus og spidskålssalat.

► SE OGSÅ: 5 iskolde drinks til en varm sommeraften

► SE OGSÅ: Sommerens sødeste drikke

► SE OGSÅ: 8 dejlige retter på gløder