Opskrift: Chili con carne med grov selleripuré

Opskrift: Chili con carne med grov selleripuré

Lækker og nem opskrift på chili con carne med grov selleripuré.

Denne opskrift på chili con carne med grov selleripuré er udviklet af Vægtkonsulenterne og sikrer Vores Børns læsere et næringsrigt måltid. Læs mere om Vægtkonsulenterne her.

4 portioner

300 g kogte ris (ca. halvdelen i rå vægt)

200 g gulerod

200 g løg

8 fed hvidløg

400 g tomat

20 g frisk rød chili

300 g kalvekød, helt magert

20 g olie til stegning/bagning/pensling

200 g flåede tomater, dåse

360 g kidneybønner

20 g chili pulver

20 g mørk chokolade, 70%

salt

sort peber

Selleripuré

600 g knoldselleri

20 g olivenolie

salt

sort peber

Sådan gør du

Kog risene efter anvisning på pakken. Skyl og skræl gulerod. Pil løg og hvidløg. Skyl tomat og chili.

Skær alt i tern. Steg løg og kød med gulerod. Tilsæt frisk tomat og flåede tomater og lad koge lidt.

Tilsæt bønner og halvdelen af den friske chili.

Lad det simre 30 minutter og rør så med hvidløg, chilipulver, chokolade, salt, peber og resten af chilien – alt efter hvor stærkt man kan lide det.

Spis ris og en selleripuré til.

Selleripuré

Skyl og skræl knoldselleri. Skær i mindre stykker og kog mør i vand.

Hæld vandet fra og mos sellerien til en grov puré. Smag puréen til med olie, salt og peber.