Banankage med karamelliserede bananer
SPONSORERET indhold

Banankage med karamelliserede bananer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den flotte banankage bages med bunden i vejret, og vendes når den er færdigbagt, så de karamelliserede bananer kommer til syne.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrlev
28. jan. 2019 | Opskrift | Hjemmet
1 kage/16 stykker | Total: 45 min

Ingredienser

Karamelliserede bananer:

125 g sukker
25 g smør
2-3 modne bananer

Kagedej:

2-3 bananer (250 g mos)
1 tsk. vaniljesukker
1 lime (øko)
2 æg
75 g smeltet smør
125 g farin
50 g sukker
150 g kagemel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt ingefær
¼ tsk. salt
1 dl mælk

Tilbehør:

flødeskum eller vaniljeis

Sådan gør du

Karamelliserede bananer:

  1. Smelt sukker til gylden karamel på en slip let-pande, tilsæt smør, og kog det jævnt. Hæld karamellen i en form (22-24 cm) foret med bagepapir.
  2. Pil bananerne, halvér dem på langs, og læg dem med skærefladen nedad i karamellen. 

Kagedej:

  1. Mos bananerne sammen med vaniljesukker og fintrevet limeskal. Rør æg, smeltet smør, farin og sukker i mosen.
  2. Bland de tørre ingredienser sammen, og vend dem i dejen skiftevis med mælken.
  3. Hæld dejen over bananerne i formen, og bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 30-40 min. Tjek med et træspyd, om kagen er gennembagt, og lad den hvile i formen i 3-4 min.
  4. Vend kagen ud på en rist, træk forsigtigt bagepapiret af, og lad kagen køle af.
  5. Servér kagen lun eller afkølet med flødeskum eller vaniljeis.

Anbefalet til dig