Gratin med kartofler og sølvbeder
SPONSORERET indhold

Gratin med kartofler og sølvbeder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En dejlig gratin, der kan nydes som en selvstændig ret eller som tilbehør.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
10. nov. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(2-4 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Koge/stege/bagetid: 40 min.
Fryse-egnet
Ingredienser:
1 sølvbede
250 g kogte kartofler (gerne en rest)
40 g revet ost – gerne parmesan el. lign.
40 g smuldret brød eller rasp
salt og peber
Sovs:
1 lille løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
1 spsk olivenolie eller smør
1 spsk hvedemel
¼ l mælk
1 laurbærblad
5 stk. hel sort peber
muskatnød

  1. Tænd ovnen på 220 grader og smør et ovnfast fad med smør eller olie.
  2. Start med sovsen: Steg løg og hvidløg bløde i en gryde med olie/smør og rør melet i. Varm igennem et par min. under omrøring og tilsæt mælken lidt ad gangen.
  3. Kog sovsen igennem under omrøring. Tilsæt laurbærblad og sort peber, skru ned og lad sovsen simre i mindst 10 min.
  4. Del sølvbeden i stilke og blade og skyl dem i koldt vand. Skær stilkene i mundrette stykker og snit bladene fint. Blancher dem i kogende, letsaltet vand: stilkene 4-5 min. og bladene med det sidste minut. Hæld det hele i et dørslag.
  5. Skær kartoflerne i skiver eller tern og bland dem med sølvbederne. Smag sovsen til med revet muskatnød, salt og peber og si den over grønsagerne. Vend rundt og fyld det i fadet. Drys med ost blandet med brød/rasp og sæt retten i ovnen ca. 20 min., til overfladen er gylden.