Pizzasnegle med kødsovs og soltørrede tomater
SPONSORERET indhold

Pizzasnegle med kødsovs og soltørrede tomater

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv de lækre pizzasnegle med kødsovs og soltørrede tomater, der også kan bruges til madpakken.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl og Betina Hastoft
01. jan. 2019 | Opskrift | Hjemmet
20 stk. | Total: 20 min

Ingredienser

Pizzadej:

25 g gær
3¼ dl lunkent vand
¾ tsk. salt
200 g fuldkornsmel, f.eks. durum
300 g hvedemel, gerne pizzamel

Fyld:

250 g hakket svinekød
1 spsk. olivenolie
2 dl færdigkøbt pizzasauce eller brug tomatpuré
10 g soltørrede tomater
4 spsk. hakket persille
2-3 tsk. oregano
2 dl sorte oliven skåret i mindre stykker
150 g reven pizzaost
1 spsk. tørret oregano

sådan gør du

  1. Udrør gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen. Ælt dejen smidig.
  2. Lad den hæve tildækket i ca. 1 time et lunt sted.
  3. Del dejen i 2 stykker. Rul dem ud i rektangler (15 cm x 20 cm).
  4. Svits kødet i olivenolie, til det har skiftet farve. Kom pizzasauce, soltørrede tomater i meget små tern, persille, oregano og oliven i. Kog det sammen i 4-5 min.
  5. Fordel kødsaucen over pizzabundene. Drys osten over.
  6. Rul sammen til roulader, og skær i 2½ cm tykke skiver.
  7. Læg sneglene på bagepapir. Tryk dem lidt flade med hånden, så de er ca. 1 cm tykke.
  8. Dryp med olivenolie, og drys med oregano.
  9. Bag pizzasneglene i 15- 18 min. ved 225 grader på midterste ovnribbe. Afkøl.

Anbefalet til dig