sponsoreret indhold
Baileys præsenterer to caketail-opskrifter til påske i samarbejde med Frederikke Wærens
SPONSORERET indhold

Caketails med Baileys: Den perfekte kombination af dessert & drink

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Baileys præsenterer to caketail-opskrifter skabt af Frederikke Wærens, dessertkreatør og kogebogsforfatter. Caketail, en kombination af dessert og drink, er den uventede og fantastiske dessert, der vil imponere gæsterne i påsken.

Af: Frederikke Wærens
30. mar. 2021 | Opskrift | Baileys
2

Ingredienser

OPSKRIFT 1: Freakshake Baileys Original

  • 400 g vaniljeis
  • 3 dl sødmælk
  • 2 espresso shots
  • 1 dl Baileys Original
  • 1 lille håndfuld isterninger
  • 100 g mørk chokolade, smeltet
  • 100 g hvid chokolade, smeltet
  • Flødeskum af 2,5 dl piskefløde
  • 2-4 påskeæg

OPSKRIFT 2: Lun chokoladefondant med Baileys is og karamelsauce

  • 6 past. æggeblommer
  • 115 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljepasta
  • 0,5 dl Baileys Salted Caramel
  • 5 dl piskefløde

Lun chokoladefondant (4 kager)

  • 150 g mørk chokolade, f.eks. 70 %
  • 100 g smør
  • 75 g sukker
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 50 g hvedemel

Karamelsauce med Baileys Salted Caramel

  • 240 g sukker
  • 40 g smør, koldt og skåret i tern
  • 4 spsk. Baileys Salted Caramel
  • Derudover Evt. 1 bakke friske hindbær Chokolade påskeæg til pynt

Mange forbinder Baileys klassiske smag med glæde og luksus.

Og likøren har længe været en favoritingrediens i alt fra desserter til kaffe. Nu er Baileys gået sammen med dessertkreatør og kogebogsforfatter Frederikke Wærens og præsenterer to caketail-opskrifter, perfekte til påskefejringen. Caketail er den uimodståelige kombination af dessert og drink, og samtidigt den lidt uventede dessert på årets påskebord. Den ene opskrift er en ’freakshake’ lavet på vaniljeis, Baileys Original, rigeligt med chokolade og toppet med påskeæg. Den anden opskrift er en lun chokoladefondant med Baileys is og karamelsauce.

”Det har været sjovt at skabe caketail-opskrifterne til påske sammen med Baileys, da der faktisk ikke findes så mange selvskrevne og åbenlyse desserter knyttet til denne højtid og ferie. Caketails er lidt mere uventet og sjovere end den klassiske påskekage, så jeg håber at flere vover sig ud i at servere caketail til påske” fortæller Frederikke Wærens.

Sådan gør du: Freakshake Baileys Original

Bailey, dessert, frederikke wærens 2.jpg

 Lad isen stå på køkkenbordet lidt, så den er blød og ikke alt for hård.

  1. Kom isen op i en blender sammen med sødmælk, espresso shots, Baileys og isterninger. Blend sammen til en ensartet og cremet milkshake.
  2. Kom den mørke smeltede chokolade i 2 glas: lidt i bunden og opad siderne. Dyp glassenes kanter i den hvide chokolade.
  3. Fordel milkshake i de to glas og pynt med flødeskum og ekstra chokoladesauce samt påskeæg. Velbekomme!

Sådan gør du: Lun chokoladefondant med Baileys is og karamelsauce

Bailey, dessert, frederikke wærens 1.jpg

Is med Baileys Salted Caramel

  1. Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljepasta sammen til en tyk æggesnaps. Det tager ca. 5-6 min. Rør Baileys i.
  2. Pisk fløden til en let skum i en anden skål.
  3. Vend flødeskummet i æggesnapsen forsigtigt, så du ikke slår luften ud.
  4. Kom isen I en form eller beholder og frys den ned i 4-6 timer

Lun chokoladefondant

  1. Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad. Rør det sammen til en ensartet masse.
  2. Pisk sukker og de 2 æg sammen til en luftig æggesnaps.
  3. Vend melet i.
  4. Pisk herefter de to æggeblommer i chokoladeblandingen og vend blandingen forsigtigt sammen med æggesnapsen, uden at slå for meget luft ud af dejen.
  5. Smør 4 ramekiner indvendigt med smør.
  6. Fordel herefter dejen i ramekinerne og stil dem på køl i 1 time. Tænd ovnen på 220 C varmluft og bag kagerne i ca. 9-10 minutter.    

Det er virkelig vigtigt, at du holder øje med dem undervejs, så de ikke får for meget. De skal nemlig være flydende indeni, så hellere give kagerne lidt for lidt end for meget.

Karamelsauce med Baileys Salted Caramel

Laves lige inden servering:

  1. Smelt sukkeret i en tykbundet gryde. Rør i gryden undervejs, med en træske, så sukkeret ikke brænder på.
  2. Når alt sukkeret er smeltet og er blevet til en gylden karamel tilsættes smørret lidt ad gangen og røres rundt til det er smeltet.
  3. Tag gryden af varmen, tilsæt Bailey’s og rør rundt til en tyk og blank karamel.

Ved servering

Når kagerne er færdige vendes de direkte ud på den tallerken de skal serveres på. Server med en kugle is og hæld karamelsaucen udover og pynt evt. med friske hindbær og chokolade påskeæg.