Baileysfromage med kaffesirup
SPONSORERET indhold

Baileysfromage med kaffesirup

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

30. jan. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
(4-6 personer)

Ingredienser

4 blade husblas
50 g hvid chokolade
1 dl Baileys
4 pasteuriserede æggeblommer, svarer til 2 af de små bægre
2 spsk. sukker
3 dl piskefløde
100 g mørk chokolade
Kaffesirup:
1 dl vand
2 dl sukker
2 spsk. instant kaffepulver
2 spsk. kogende vand

  1. Udblød husblassen i koldt vand ca. 10 min.
  2. Smelt husblassen i mikroovn eller over vandbad i det vand, der følger med. Hak hvid chokolade fint, og smelt den i mikroovn eller over vandbad. Rør Baileys i husblassen, og rør det i den hvide chokolade.
  3. Pisk æggeblommerne cremede med sukker. Rør chokoladeblanding og æggeblanding sammen. Pisk fløden til skum, og vend det i. Vend hakket, mørk chokolade i. Kom fromagen i en skål eller portionsglas, og stil den køligt 3-4 timer.
  4. Kog vand og sukker op 3-4 min. Tag gryden fra varmen. Udrør kaffepulveet i 2 spsk. kogende vand, og rør det i sukkerlagen. Afkøl kaffesiruppen, og server den til fromagen.