Røget ørred med bagt sommergrønt
Sommerlig ret med fisk og grøntsager.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Bagetid: 50 min.
- 2-4 røgede ørreder (efter størrelse og appetit)
- 2 squash
- 1 aubergine
- 10 cherrytomater
- 1 rødløg
- 1-2 spsk. olivenolie
- 1-2 fed hvidløg
- 1 lille bdt. timian
- 1-2 kviste rosmarin
- salt
- 1 dl oliven
- Gør grøntsagerne i stand, og skær dem i grove stykker. Vend dem i olie, og bred dem ud i en lille bradepande sammen med pillede hvidløgsfed. Læg timian- og rosmarinkviste ovenpå, drys med salt, og dæk med bagepapir.
- Sæt bradepanden i ovnen ved 175 grader i ca. 30 min. Fjern bagepapir og kviste, tilsæt groft-hakkede oliven, og vend dem i grøntsagerne.
- Bag videre i ca. 20 min.
- Servér grøntsagerne med fileter af røget ørred.