Sprøde boller med skinkesmør og purløg

Sprøde boller med skinkesmør og purløg

Ingredienser

  • Arbejdstid:
  • 30 min.
  • Bagetid:
  • 15 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • (12-20 stk.)
  • Kærnemælksboller:
  • 300 g hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk majsstivelse
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 75 g koldt smør
  • 2 dl kærnemælk
  • Skinkesmør:
  • 150 g kogt, røget skinke
  • 1 spsk dijonsennep
  • 100 g smør
  • 1 bdt purløg
  • salt og peber

  1. Bland alle de tørre ingredienser og hak det kolde smør i. Brug evt. en foodprocessor.
  2. Saml dejen med kærnemælk og ælt den ganske kort igennem. Rul den ud i ca. 2 cms tykkelse og del den i 12-20 firkanter eller cirkler.
  3. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med lidt kærnemælk og bag dem midt i ovnen ved 220 grader i ca. 15 min. Lad dem afkøle på en rist.
  4. Hak skinken fint i en foodprocessor og tilsæt sennep og smør. Kør det jævnt og skrab det over i en skål.
  5. Rør fintsnittet purløg i og smag til med salt og peber.
  6. Flæk de friskbagte boller, fyld dem med skinkesmør og anret på et fad – evt. pyntet med grøn salat.
  7. Eller rist de halverede boller og servér med skinkesmør i en skål.