Low carb julesmåkager
SPONSORERET indhold

Sund(ere) jul: Sådan bager du low carb julebag

Lav dine julesmåkager på den kulhydratfattige måde og undgå blodsukkerudsving. Her får du 8 gode råd til at bage sundere julesmåkager og 4 skønne opskrifter på low carb juleknas og julekager.

Af:: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
05. dec. 2016 | Mad | ALT for damerne

Flere og lere hopper med på low carb-bølgen. Simpelthen fordi de får det bedre, får mere energi og tilmed smider nogle kilo og nogle centimeter i taljen.

Nogle vil måske spørge: ”behøver det nu også at være så fanatisk, det er vel kun jul en gang om året?”. Til det vil jeg svare, ”hvis du er typen der godt kan nøjes med en småkage og derefter lukke låget på kagedåsen, så nyd bare.”

Hvis ikke, kan du med fordel bruge de alternative opskrifter på julesmåkager, jeg foreslår her.

Kulhydrat er en af de primære energikilder i traditionelle julesmåkager og også den energikilde, der kan give størst blodsukkerudsving i din krop. For mange og for store blodsukkerudsving i løbet af en dag kan mærkes på energikontoen, og appetitten og trangen til sukker vil vokse.

Det er ikke noget, der kommer ud af det blå, det hele sker i hjernen via signalstofer. De fortæller dig, at du bliver lykkelig, når du spiser kagerne − hurtige kulhydrater. Men når dit blodsukker falder, bliver lykkefølelsen
oftest erstattet af irritation og måske sult.

 

Hvis du bager dine julesmåkager low carb, vil de ikke påvirke dit blodsukker på samme negative måde. Brug følgende grundprincipper:

1. I stedet for hvedemel brug rugmel, hvid hvedemel, Skallin, HUSK, mandelmel, cashewnøddemel og kokosfiber.


2. I stedet for sukker brug et alternativt sødestof, f.eks. Suvida Strø, Sukrin+ eller Sukrin God, eller Bagesød.

3. Brug nødder og nøddeflager i dit julebag, fedtet i nødderne stabiliserer dit blodsukker og er sundt.

4. Brug tørrede abrikoser og svesker til at søde med, de påvirker blodsukkeret langsommere end f.eks. tørrede dadler og figner.


5. Bag med sukkerfri marcipan i stedet for almindelig sukkerholdig marcipan.


6. Pynt dine småkager med mørk chokolade 70-85 %.

7. Pynt dine småkager med sukkerfri Suvida Flordrys, et alternativ til flormelis.

8. Pynt dine småkager med frysetørrede bær.