Isdessert med brombær og hindbær på tallerken omgivet af friske urter og skåle

Yoghurt-is med honning, citron og brombær

Blød og cremet is – helt uden maskine.

Hendes verden logo farv

8 portioner

Total:+ 6 timer

Ingredienser

Yoghurt-is

  • 2½ æggehvider
  • 100 g flydende honning
  • 1 knivspids salt
  • 425 g græsk yoghurt 10 %
  • 30 g flormelis
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 spsk. citronsaft
  • 125 g brombær

Til servering

  • 125 g friske bær (fx brombær og hindbær) og evt. citronmelisse

Fremgangsmåde

Yoghurt-is:

  1. Pisk æggehviderne luftige. Tilsæt honning lidt ad gangen, og pisk videre, til æggehviderne er blevet til tyk og blank marengs. Tilsæt en smule salt.
  2. Rør græsk yoghurt, flormelis og vaniljepulver sammen i en skål. Vend først lidt af marengsmassen i yoghurten. Vend herefter forsigtigt resten af marengsmassen i til en ensartet og luftig iscreme. Smag til med citronsaft.
  3. Læg husholdningsfilm i en fryseegnet beholder eller form. Fyld halvdelen af iscremen i formen sammen med halvdelen af brombærrene. Fordel resten af iscremen og bærrene oven på, og glat overfladen.
  4. Frys isen i mindst 6 timer, gerne natten over.

Servering: 

  1. Tag isen ud af fryseren 10 minutter før servering. Anret på et fad, og pynt med friske bær og citronmelisse.

Tip!

Det smager også virkelig dejligt, hvis du erstatter brombærrene med hindbær.

Isdessert med brombær og hindbær på tallerken omgivet af friske urter og skåle