Alexa Chung teamer op med denim-specialister i spritny efterårskollektion
Inden længe kan du igen lade Alexa Chung klæde dig på.
AG Jeans er kendt som specialister i denim, Alexa Chung for sine høje kindben, mørke pandehår og ikke mindst som en af tidens allerstørste stilikoner.
I løbet af de sidste par måneder har de to parter teamet op om en ny kollektion, som du snart kan hoppe i. De nye designs lanceres nemlig den 23. juli.
"Den nye kollektion handler om at udforske, hvor AG kan bæres hen," siger Alexa Chung i en pressemeddelelse.
Det er anden gang, hun sætter sit præg på AG's design.
Hvor den første kollektion holdt sig til AG's signatur: denim, har hun denne gang brugt flere teksturer og tekstiler, der, ifølge chefdesigner for AG Samuel KU, gør, at tøjet kan bruges i alle anledninger fra morgen til aften.
"Det her er virkelig en 'ready-to-wear'-kollektion," siger han.
Alexa Chung har sammensat slidte, højtaljede jeans med højhalsede skjorter dekoreret med hvide, små prikker. Der er feminine, A-formede nederdele, sweatshirts i bomuld og både løse og pasformede striktrøjer i kashmir og merinould til milde efterårsaftener.
Du kan finde hele sortimentet på stylebop.com.
LÆS OGSÅ: Alexa Chungs drømme-playlist
LÆS OGSÅ: Derfor er modne kvinder de nye modedarlings
LÆS OGSÅ: "Fyr nu for helvede din new age-mentor"