Fælder du også ekstra meget lige nu? Dette er måske grunden

Børsten bliver fyldt med hår, og kæresten brokker sig måske også over, at hår pludseligt blander sig med nullermændene i hjørnerne. Det er ikke spor ualmindeligt, at vi taber håret. Nogle oplever det mere end andre, og der kan også være perioder, hvor der fældes mere end normalt. Men hvorfor er det, at vi taber håret – og hvad er forskellen på hår, der knækker og hår, der falder helt af?

Vi har talt med en ekspert Lars Skjøth, der er grundlægger og indehaver af Hårklinikken. Han fortæller, at hvis vi vælger 100 helt tilfældige kvinder i alderen fra 20 til 60, vil vi opleve, at mere end halvdelen har tabt over halvdelen af deres hår. Og det skyldes simpelthen, at vores hår over tid forringes kvalitetsmæssigt.

”Når det sker, begynder håret ikke bare at falde ud og forsvinde. Der sker det, at det bliver udskiftet, for håret har en levetid, som varierer fra person til person, og det kan være to-tre år for nogen og helt op til syv-otte år for andre,” forklarer Lars Skjøth.

Vores hår har en helt normal vækstcyklus, som varierer fra to til syv år. Når håret går igennem sin vækstcyklus, går det igennem forskellige faser; i den anagene fase vokser håret, i den katagene fase bevæger hårroden sig mod hudoverfladen, og i den telogene fase ender håret med at falde af. Når den anagene fase starter igen, så kommer der et nyt hår.

Læs også: Dette skal du stoppe med, hvis du vil undgå tørre læber

Problemet er her, at hvis det nye hår vokser ud i en ringere kvalitet end det, der forlod dig, så er dit hår på vej mod at blive tyndere.

”På den måde sker der en gradvis forringelse af hårets kvalitet, hvor man kan nå at tabe rigtigt meget af ens samlede hårmasse, inden man selv begynder at reagere på det. Du beskylder måske en bestemt hårstil eller hårfarvning for dit hårtab, men i virkeligheden sker den gradvise hårbegrænsning eller -udtynding af helt naturlige årsager,” siger Lars Skjøth og tilføjer:

”Det hele er dog ikke sort og hvidt, for det gælder kun dem, som er arveligt disponeret for denne udtynding – og det er der nogen, som har i højere grad end andre. Men de fleste har den.”

Stress angriber hårsækkene

Ifølge Lars Skjøth er hårudtynding altså en gradvis proces, der oftest er afhængig af arveligt betinget hårtab, som er er et samspil mellem det, som ligger nedfældet i dine gener og dine hormoner. En ting, som kan accelere det arvelige hårtab yderligere, er fx en hormonel påvirkning, som bl.a. kan finde sted, hvis du i en periode er mere stresset.

”Så vil du producere mere af stresshormonet kortisol, og kortisol er en af de ting, der kan omdanne testosteron til et mere aggressivt testosteron, der hedder dihydrotestosteron (DHT). Det kan finde vej op til dine hårsække og begynde at angribe dem, og derfor kan den kaskade af følgevirkninger, der kan komme i kølvandet af stress, føre til mere hårtab.”

Mange oplever også, at der fx bliver flere kortere hår, som stritter blandt det lange hår, eller at det ligefrem bliver sværere at gro håret langt. Når det sker, tolker vi det ofte som, at håret knækker – men det er oftest ikke det, der er grunden, fortæller Lars Skjøth.

”I mit arbejde oplever jeg, at mange fortæller mig, at deres hår ikke kan blive længere, end det er, fordi det knækker af. Men når vi kigger på håret i vores klinikker, kan vi se, om håret er klippet, knækket eller om det er et nyt hår, der er kommet ud. Og der viser det sig oftest, at det er et nyt hår, som forveksles med et knækket hår – og derfor er længden anderledes end det helt lange.”

Kvaliteten af de nye hår forringes også gradvist. Det betyder, at det nye hårs kvalitet ikke længere er 100 %, men måske 75 %. Og så har det pludseligt en levetid på fx fire år i stedet for seks. Håret vokser tilmed langsommere, og det formår ikke længere at blive så langt, som det gjorde tidligere. 

”Når der så er gået fx 10-15 år, føler du, at dit hår knækker og ikke kan blive så langt, som da du var yngre. Hestehalen er måske også blevet tyndere, og dit hår fylder ikke så meget mere. Det ser måske også mere træt og tørt ud. Men når vi undersøger det, er der ikke noget, der er knækket.

Når det siger knæk

Ifølge Lars Skjøth kan der være en større tendens til, at håret knækker, hvis du fx har fået farvet håret lysere og evt. kombineret med den daglige styling og føntørring, især når håret er blevet kvalitetsforringet.

”Det er vigtigt at få med, at det ikke kun er lysninger af hår, som laver disse udpininger. Der er også mange andre ting, som er hårde ved håret. Det gælder fx, når du føntørrer med en børste, hvor du trækker lidt i håret, mens du varmer det. Stylingprodukter kan også have en meget udtørrende effekt, især hårspray og saltvandsspray.”

Og så er der forskellige hårtyper, som har større tendens til at knække.

”Hår, der er krøllet, er meget mere tørt, end hår som er glat. Så jo mere afro-agtigt dit hår er, jo mere tørt er det. Det kan være helt op til fem-10 gange mere tørt. Og hvis du laver for meget ballade med sådan et hår, og det i forvejen er kvalitetsforringet, er der meget større tendens til, at håret kan knække.”

Den anden type, som også er ekstra udsat, er det, vi i daglig tale kalder fint skandinavisk hår. Det er også meget følsomt, fordi strået i forvejen ikke er særligt tykt. Hvis du fx laver en affarvning eller anden behandling, som er hårdt ved håret, kan det derfor nemmere knække, fordi hårstrået er blevet kompromitteret, og er blevet meget porøst, fortæller han.

Spis dit hår stærkt

Hvad du vælger at spise, kan også have betydning for dit hår – og selvom kosten ikke alene kan bestemme over dit hårs sundhed, kan det have en indvirkende faktor, hvad du lægger på tallerkenen.

”Ernæringsmæssige faktorer kan være med til at skubbe til et øget hårtab hos dem, der er udsat i særlig grad eller særligt disponeret for arvelig betinget hårtab.”

Grunden til, at kosten er så vigtig, er, fordi næringsstofferne udgør de byggesten, som bl.a. er ansvarlig for dannelsen af hudvævet i kroppen, dine tænder, negle og dit hår. Og den del skal helst fungere godt.

Lars Skjøth anbefaler, at vi går efter frisk, ubehandlet mad, der har et højt indhold af de forskellige næringsstoffer, og at vi sørger for at få et godt miks af proteiner, kulhydrater, fedtsyrer og væske.

”Hvis man ved med sig selv, at man aldrig spiser morgenmad, altid spiser en dåse tun eller en hurtig klemme til frokost, og så ryger der ellers kaffe ned hele dagen, så er der gode muligheder for at gå ind og optimere lidt. Det kan fx være, at du skal have et sundt måltid om dagen, nok vand og nok søvn – og hvis du gør de tre ting, som jeg lige nævnte, er du allerede godt med.”

Døjer du med vitaminmangel, er det godt at supplere med et kosttilskud – men du skal absolut ikke overgøre det, anbefaler Lars Skjøth.

Dit hår har brug for søvn

Vi ved det godt. Nattesøvn kan gøre underværker for dit overskud, energiniveau og dit helbred. Men den er også vigtig for dit hår.

”Søvn fungerer som en fornyer af kroppen og kroppens celler. Man kan sige, at hjernen fungerer lidt som en vaskemaskine, der får udskilt en masse stoffer, som ikke skal være der, og cellerne bliver fornyet med energi. En god nattesøvn kan betyde, at uanset hvor hård dagen har været, er du frisk og udhvilet igen, når du vågner. Man kan jo føle sig som et helt nyt menneske.”

Dårlig søvn vil i stedet udsætte kroppen for stress, og det kan som tildigere nævnt i sidste ende resultere i øget hårtab, da stress kan sætte en bølge i gang, som til sidst vil kunne betyde, at dine hårsække angribes. Derfor anbefaler Lars Skjøth, at vi prioriterer vores nattesøvn – både for vores hår og velværes skyld.