10 tendenser fra 10'erne: Uffe Buchard og Kim Grenaa gør dig klog på de største trends fra 2010-2019

Overdrevet oversize

“Vi svømmede rundt i tøjet i 10’erne. Vi har tidligere set volumen og løst tøj i form af fx skulderpuder og baggy bukser, men aldrig før har vi set noget, der var så meget for stort. Især Balenciaga og Vetements var dominerende, men der var heller intet af Phoebe Philos design for Céline, der var kropsnært. Det hænger også sammen med en afseksualisering i kvindemoden. Du ville ikke være vulgær.”

Bæredygtighed

“10’erne var for alvor årtiet, hvor bæredygtighed blev moderne og nærmest et buzzword, du skulle sige i hver anden sætning. I dag er bæredygtighed et af de ben, den danske modeuge står på, og har du ikke en bæredygtig strategi, bliver du udelukket fra det gode selskab. Det, der er virkelig interessant, er, at der for første gang er noget i branchen, som vi skal stå sammen om. Vi konkurrerer ikke her. Jo mere, vi gør sammen, jo mere kommer der til at ske.”

LÆS OGSÅ:  Kan mode nogensinde blive bæredygtigt? Her er tre skandinaviske brands, der prøver

Helt normal

“Det var okay at se røvkedelig ud i 10’erne. Normcore-uniformen bestod af et par jeans og en hvid T-shirt og dominerede især begyndelsen af årtiet. Paradoksalt nok i en tid med fokus på individualisme, så alle ens ud, og farverne forsvandt. Folk holdt op med at pynte sig, når de skulle ud. Det hang sammen med de nye flydende kønsopfattelser, hvor du hverken var mand eller kvinde, men bare en person. Det kom sig også af, at dem, der var unge i det årti, er den første generation, der virkelig er blevet fois gras-fodret med selvtillid. De er blevet curlet og har altid fået at vide, at de var fantastiske og kunne blive lige, hvad de drømte om. Os, der er lidt ældre, har bare mere brug for opmærksomhed.”

Cara Delevingne-bryn

“Det var en af de tendenser, der bare blev større og større. Folk var jo helt besatte af store bryn, og mange kunne til sidst slet ikke se, at de var blevet alt for store. Det handlede også om, at 10’erne virkelig var kvindernes årti. Det var årtiet, hvor de med rette krævede at fylde mere og blive taget mere alvorligt. Og der passede det bare ikke så godt med de der ultratynde og voldplukkede pornoøjenbryn.”

Statement-T-shirts

“Diors designer Maria Grazia Chiuri åbnede sit første show med en T-shirt med budskabet We Should All Be Feminists. Den havde vi ikke set komme. Tidligere var det mere protestkvinder som Katharine Hamnett og Vivienne Westwood, der viste budskaber på tøjet. En del af forklaringen er, at holdninger og værdier blev vigtige i 10’erne. Og selv om det på den ene side kan være distraherende, at vi konstant skal forholde os til folks holdninger, er det samtidig meget prisværdigt. Unge mennesker har jo ikke ment noget i årtier, og nu har vi en hel generation af unge, som har stærke holdninger til samfundet omkring dem. Se bare Greta Thunberg.”

Piger med perleøreringe

“Perlekæder, perleøreringe, perler alle vegne. Det kan næsten ikke blive mere klassisk kvindeligt og Dronning Elizabeth-agtigt. Perlen fik virkelig en renæssance, men det var også som en nyfortolkning i en mere rå og usleben form. Perler blev brugt sammen med mere afdæmpede tendenser som normcore og i øvrigt også af mænd.”

LÆS OGSÅ: Din bedstemors favorithobby indtager catwalken, mødelokalerne og caféerne

Logomania

“Synlige logoer er modehusenes ultimativt sidste strå for at undgå, at highstreet-butikkerne nemt kan kopiere dem, og det var en kæmpe tendens i 10’erne. Det er bare ikke lige så smart med Zara skrevet på trøjen, som med Balenciaga. Men logomania hænger ofte sammen med forbrugsfest, og med fortsat større fokus på bæredygtighed, vil den tendens næppe fortsætte. Det er jo virkelig meget en “Se, hvad jeg har råd til at købe”-tendens.”

Influencerne

“Instagram afløste modeblogs og skabte influencerne. Det var godt for alle dem, der ikke havde ordet i deres magt. Modsat mange af årtiets modeller, der mest af alt bare var bøjler til tøjet, var influencerne nogen, vi kunne spejle os i. Problemet er, at deres troværdighed kan være tvivlsom, fordi de reklamerer for et nyt brand hver dag. Derfor er der også et udskillelsesløb i gang lige nu, hvor det kun vil være dem, der har autenticitet og ikke bare er påklædningsdukker, der klarer den. Men vi tror ikke, at de vil fylde nær så meget det kommende årti, fordi det ikke er så bæredygtigt at vise nye ting hver dag.”

LÆS OGSÅ: Balenciagas nyeste sneakers ligner noget, vi havde på til springgymnastik

Lårlang

“Inden 10’erne forbandt vi lårstøvlen med Pretty Woman. Det er en sjov tendens, fordi den virkelig er et symbol på sex, og dem der kom fra bl.a. Saint Laurent, Celine, Max Mara og Versace var også meget høje. Det går i en helt anden retning end normcore, oversize og kønsneutralitet, men der er modebranchen heldigvis så fuld af kontraster. For lårstøvlen viser, at det også var et tombola-årti, hvor du virkelig kunne vælge frit på alle hylder. Du kunne dyrke én stil konsekvent eller mikse en masse forskellige.”

Diversitet

“Det er nok den allerstørste tendens i 10’erne overhovedet, som heldigvis ser ud til at fortsætte. Der var etnisk diversitet til samtlige shows ved sidste modeuge i New York, og i Milano, London, Paris bliver modehusene målt på, hvor gode de er til at vise variation i alder, kropsstørrelser, hudfarve og kønsidentitet. Fx om de tør have en transperson til at gå et show uden at sige, at det er en transperson. Vi hyldede især kurvede kroppe i 10’erne.”