Andreas og vennerne René og Alexander i 'Luksusfælden' afsnit 9
Andreas og vennerne René og Alexander i "Luksusfælden" afsnit 9

Trækker sig fra "Luksusfælden" inden sidste budget

Andreas' venner René og Alexander trækker sig fra "Luksusfælden" forud for opfølgningsdagen. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

31-årige Andreas fra Hedensted er med i denne uges afsnit af "Luksusfælden", hvor han sammen vennerne René og Alexander forsøger at få styr på sin økonomi. 

LÆS OGSÅ: "Luksusfælden"-ekspert forklarer: Den største ændring i din økonomi, er...

Artiklen fortsætter under videoen: 

Vennerne er overrasket over Andreas' tvivlsomme prioriteringer, og de skal i løbet af programmet stå til måls for meget. Især Alexander har spillet en aktiv rolle, da han flere gange har lånt penge til Andreas, når budgettet blev for stramt.

Men forud for den afgørende opfølgningsdag og det sidste budget vælger de to venner at trække sig - både fra programmet og fra Andreas.

– Vi er ikke længere en del af programmet, og vi er heller ikke venner med Andreas længere, siger René i en video sendt til eksperterne.

De har ikke uddybende kommentarer til valget. 

– Vi har af personlige årsager valgt at fratræde begge to, fortæller René, mens Alexander uddyber valget:

– Han gad sgu ikke have os med. Hardball er vigtigere end vores venskaber.

Hvad der konkret ligger bag beslutningen, står ikke klart. I videoen peger de dog på Andreas’ prioriteringer som den afgørende faktor. Ifølge vennerne har hans fokus på fritidsinteresser - herunder hardball vejet tungere end relationen med dem. 

Bruddet efterlader Andreas alene tilbage inden den sidste budgetgennemgang uden støtte fra de to venner.

Afsnittet af "Luksusfælden" kan ses på Viaplay eller TV3.