Par foran Temptation Island, TV3 og Viaplay-logoer på rød løber
Arthur og Emma til premiere på "Temptation Island"

Arthur og Emmas regler  i "Temptation Island": Her går grænsen

Inden parret tog til Thailand, lavede de klare regler om, hvor langt de måtte gå med singlerne. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Kæresteparret Arthur og Emma deltager i første sæson af den danske udgave af "Temptation Island". Det er den ultimative tillidstest, hvor en række kærestepar tester deres troskab til hinanden igennem tre uger. 

Over tre uger splittes parrene i hver sin villa, hvor singlemænd og kvinder bor med dem og fungerer som fristelser. 

Artiklen fortsætter under videoen.

I de tre uger har parrene ikke kontakt til hinanden, og derfor havde Arthur og Emma aftalt nogle ting hjemmefra.

– Vi havde aftalt, at vi skulle ikke have nogen følelsesmæssige connections, vi skulle ikke være fysisk med nogen, og så skulle vi bare hygge os og have det sjovt, fortæller Emma til Realityportalen til premieren på "Temptation Island".

Selvom der var klare grænser, var det vigtigt for Emma, at de begge gik ind i eksperimentet og turde komme tæt på singlerne.

– Så vi ligesom kunne prøve at teste af, om det er det rigtige eller ej, fordi det kan man ikke gøre, hvis man ikke ligesom prøver at komme tæt på nogen, fortæller hun og fortsætter:

– Men det er jo den der balance med ligesom at finde ud af at komme tæt på nogen uden at komme for tæt på, og hvordan kommer man så til at have det sammen.

Hvordan parret klarer sig i programmet, kan du se i "Temptation Island", der udkommer på Viaplay og TV 3 tirsdag, onsdag og torsdag.