Bootcamp dag 9: Meditation giver overskud

Bootcamp dag 9: Meditation giver overskud

I dagens bootcamp lærer du at meditere, som giver dig mere overskud og glæde.

Hold ud lidt endnu, det er allerede dag 9, og jeg har kun et par udfordringer tilbage til dig. I morgen kommer den sidste. OG husk, at det er en investering i dig selv, som gerne skulle være en gave.

Vi har efterhånden en del på listen:

Spis kun ægte mad

30 minutters gåtur i frisk luft + din træning

Ingen alkohol

Ingen sukker, hvidt mel og mælkeprodukter

2 liter vand om dagen

Godnat og sov godt kl. 22.00

Selvforkælelse og nydelse skal der være plads til (ikke i form af mad)

1 fastedag i ny og næ

Alle sammen ting, der forkæler hver en celle i din krop, dit helbred, din energi og bestemt også din badevægt for at undgå overbelastning. Vi er snart i mål med listen af ting, der er gaver til din krop. Men du kan vælge at bruge listen lige så lang tid, som du har lyst. Der er ingen udløbsdato - kun på de daglige mails, aldrig på dine sunde valg og beslutninger.

I dag står menuen på AFSLAPNING og tid til dig.

DAGENS UDFORDRING

MEDITATION skal prøves, for før du har prøvet det, og givet det en chance, kan du ikke sige, om det er noget for dig eller ej, så tag imod dagens udfordring, som du har taget imod de sidste otte dages opgaver.

Der ligger nemlig mange gevinster gemt i meditation, og det bedste er at prøve det af. Hvis du virkelig vil mærke, om det gør en forskel, så giv det mindst 7 dages chance.

Det kræver heller ingen forudsætninger at meditere.

Sæt dig ned på en stol, på gulvet, på sengekanten, i bilen (når den holder parkeret naturligvis), eller hvor du har lyst, tid og mulighed for at sidde for dig selv i 15 minutter.

Luk dine øjne, slap helt af, lad dine tanker flyde, og lad dem komme og gå. Det er helt normalt, at der dukker tanker op hele tiden.

Træk vejret stille og roligt og betragt blot din vejrtrækning som din bedste ven. Hold øjnene lukket i alle 15 minutter, og nyd at være sammen med dig selv.

Alt er perfekt lige her og nu, og du kan ikke gøre noget som helst forkert.

Jeg har gjort det let for dig at komme i gang og har delt 15 minutters meditation fra min CD med dig ganske gratis. Så er der ingen undskyldning for ikke at komme i gang.

GRATIS 15 MINUTTERS MEDITAION TIL DIG LIGE HER

Nyd det og ha' en storslået dag! De allerbedste hilsner fra din challenge-guide Martin Mogensen

SE OGSÅ: Bootcamp dag 8: Gå i seng kl. 22, og sov dig endnu sundere

LÆS OGSÅ: Vil du være supersund på 10 dage?