Sponsoreret indhold

Cykelturen til og fra arbejde er mit frirum

Cykelturen til og fra arbejde er mit frirum

Den daglige cykeltur til og fra arbejde bruger Anja Enggaard på at samle tankerne og forberede sig, så hun får mere overskud, når hun kommer frem. Og turen er blevet lettere, efter hun har skiftet sin almindelige cykel ud med en el-cykel fra Gazelle.

Anja Enggaard cykler hver dag 26 kilometer til og fra sit arbejde som marketingchef. En cykeltur, hun med årene er begyndt at sætte større og større pris på, da turen giver hende mulighed for at samle tankerne og få ’alene tid’ – noget, som godt kan være svært, når man både er chef, mor, kone og veninde.

- Cykelturen er det eneste tidspunkt på dagen, hvor jeg er alene. Her skal jeg ikke tale i telefon eller svare på mails, men jeg kan bare være mig. Det gør, at jeg kan mærke både en fysisk og mental forskel, når jeg har cyklet til og fra arbejde. Jeg har simpelthen mere overskud – også overfor mine børn, når jeg kommer hjem, siger Anja Enggaard.

Og selvom Anja Enggaard sparer et kvarter hver vej ved at tage cyklen fremfor bil eller offentlig transport, så er det alligevel tiden og roen til sine egne tanker, som hun sætter størst pris på.

Cykelturen til og fra arbejde er mit frirum

Min daglige cykeltur er også min motion

Med en travl hverdag bliver det kun til et par ture i træningscentret om ugen. Cykelturene sikrer derfor, at Anja Enggaard får sin daglige motion – også selvom hun cykler på en el-cykel fra Gazelle. På el-cyklen bliver hun nemlig ikke bare fragtet afsted, der skal stadig trædes i pedalerne, før el-cyklens trædeassistance bliver aktiveret.

- Selvom jeg ikke skal okse afsted på cyklen, når jeg slår trædeassistancen til, så cykler jeg stadig og jeg kan mærke, at jeg får motion, siger Anja Enggaard, der dog ikke altid har elmotoren slået til på cykelturen.

Alligevel er hun glad for den ekstra hjælp, som motoren giver op ad bakkerne, eller når der er modvind.

- El-cyklens hjælpemotor betyder, at jeg tager cyklen i stedet for bilen eller toget, selvom det regner eller blæser meget. Det er både nemmere og sjovere at cykle på en el-cykel frem for en almindelig cykel, og det gør simpelthen, at jeg cykler mere og oftere end tidligere, siger Anja Enggaard.

Cykelturen til og fra arbejde er mit frirum

Jeg vil gerne se ordentlig ud, når jeg kommer frem

Med længere og flere cykelture sætter Anja Enggaard især pris på el-cyklens trædeassistance. Det betyder nemlig, at hun ikke ankommer forpustet og svedig til møder, som hun ofte har enten som det første om morgenen eller det sidste om eftermiddagen.

- Det er en kæmpe fordel for mig at cykle til møder inde i byen. Det kan tage rigtigt lang tid at finde en parkeringsplads, og det har jeg altså ikke tid til. Når jeg cykler, kan jeg parkere lige foran døren, og når jeg cykler på el-cyklen, er jeg ikke engang svedig, når jeg kommer frem. Det er vigtigt mig at se ordentlig ud, når jeg kommer frem til et møde, siger Anja Enggaard og fortsætter:

- Jeg vil helt klart anbefale el-cykler til dem, der bruger en cykel som deres primære transportmiddel. El-cyklen fra Gazelle ligner også en almindelig cykel, men man får altså lige den ekstra hjælp i pedalerne, som er god i et blæsende land som Danmark.

Anja Enggaard cykler på en CityZen C8 fra den hollandske cykelproducent Gazelle