Indretning
Foto: Nicoline Olsen
BoligLiv

Indretning

Mig & min bolig: Guldsmed Charlotte Wendes

Del på

‘Skab dine egne ting til hjemmet – det giver sjæl’ – siger guldsmed Charlotte Wendes, som selv skaber små eventyr i form af smykker hver dag. Her kigger vi inden for i hendes smukke villalejlighed.

Af Julie Wittrup 03.dec.2015 Nyt


Her bor:

- Charlotte Wendes med sin hollandske mand, Sander, og deres to piger Mie og Frida. Charlotte er guldsmed med egen butik i Kbh. K. Boligen er en villalejlighed på 118 kvadratmeter med lyse planker og mørke fritliggende bjælker. wendes.dk & @charlottewendes


Beskriv din stil med 3 ord

Hyggelig, hjemmegjort og stemningsfuld.

Mit barndomshjem var
… stort og præget af udstationering, hvilket betød, at det var møbleret på forhånd og ikke særlig selvvalgt. Til gengæld var der rigtig meget kunst, som min far købte og interesserede sig for.

Det mærkeligste sted, jeg har boet, var
… i en lille gammel toværelses lejlighed på Nørrebro, hvor lysekronen rystede, hver gang en bus kørte forbi.

Mit nuværende hjem er
… superhyggeligt, kærligt og har mange hyggekroge.

Mit yndlingsrum i boligen er
… køkkenet om morgenen, hvor jeg elsker at sidde og nyde solen. Om aftenen nyder jeg at hygge omkring sofaen.

Den ting, der har overlevet længst i mit hjem, er
… min mormors gamle oliemaleri.

Den ting i min bolig, jeg holder mest af, er
… min lille trædør købt i Marokko. Jeg troede, at det var ananasser, der var udskåret i døren, men opdagede siden, at det var små skildpadder.

Det næste, der skal ske i mit hjem, er
Jeg drømmer om at åbne op til den anden hems.

Det næste, jeg skal købe til min bolig, er
… nye terrassedøre.

Hvis jeg skulle flytte, skulle det være
… til USA. Ud til vandet på LongIsland.

Den ide er jeg mest stolt af
Min mand og jeg fandt et smukt staldvindue, som vi har sat op i væggen til vores soveværelse. Det giver en ‘Amsterdam feeling’, som vi elsker.

Min favorit webshop er
… genbyg.dk

Jeg bliver især inspireret af
… udlandsrejser.

Jeg samler på
… træ. Når vi er ude at rejse, elsker vi at finde træ til at hænge på væggen.

Det kommer ALDRIG ind i mit hjem
… en Fatboy sækkestol.


De skrå vægge giver soveværelset karakter af en hyggelig hule.


Et kig op til soveværelset gennem det rustikke staldvindue. Det farverige tæppe har parret taget med hjem fra Marokko.


Ild i pejsen, gran og hvide hjemmelavede julestjerner skaber stemning i december.


Du kan se et udvalg af Charlottes fine smykker på wendes.dk


Kunsten hænger lavt grundet de skrå vægge og skaber hulestemning. Oven på bøgerne ligger den lille trædør, der er Charlottes yndlingsting.


Juletræet er klar til at blive pyntet.


Badeværelset er lyst og lækkert. Spejlet er fra Hay, og den dekorative lampe er et gammelt fund fra Ikea.


De foldede stjerner nyder Charlotte at lave med sine børn, der efterfølgende får lov at dekorere dem i regnbuens farver.

Charlottes 3 bedste indretningstips:
1. Skab dine egne ting til hjemmet. Det giver sjæl.
2. Pas på med at hænge billeder for højt, da det stjæler hyggen i rummet.
3. Sørg for gennemgående linjer, når du hænger noget op på væggen. Det giver ro.

► SE OGSÅ: Farverig indretning: Design & kitsch
► SE OGSÅ: Få stilen: Jul i naturlook
► SE OGSÅ: Jul på Vesterbro

Del på
Kommentarer (0)

Henter...