'

Lagkage - lækre lagkager, når noget skal fejres

Lagkager er altid lækre til fødselsdag, kaffebord eller andre dage, der kræver noget særligt, og som bare skal fejres. 

Der findes mange forskellige typer lagkager lige fra den helt traditionelle til islagkage og dobbelt- og tredobbelt lagkage. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Læs meget mere om chokoladelagkager og find opskrifter her.

mere om lagkage
Henter...

En lækker lagkage skal helst indeholde nogle af følgende lækkerier:

  • flødeskum
  • creme
  • markroner
  • chokolade
  • frugt
  • syltetøj

Brug lækre, friske bær til din lagkage

Når du skal købe ind til at lave lækker lagkage, må du endelig ikke glemme bærrene. Bær giver ofte lagkagen et friskt, let pust, så kagen ikke kun består af flødeskum og creme – selvom det er to lækre ingredienser. Udover smag kan du også bruge bærrene som farverig pynt på din lagkage. Bær som jordbær, hindbær, blåbær og brombær passer perfekt til lagkage, og de kan enten bruges som hele bær eller moses til f.eks. hindbær eller jordbærcreme. Prøv for eksempel vores lækre lagkage med blåbær, kokos og hvid chokolademousse, jordbærlagkage med hyldeblomst eller sommerlagkage med jordbær, hvid chokolade og mandler.

De sikre hits: Othello- og chokoladelagkage

Er du mere til chokolade – og meget af det – kan du skifte bærrene ud med chokolade og lave et ordentligt hus af en chokoladelagkage. Prøv for eksempel vores opskrift på en gigantisk trelags mørk chokoladelagkage eller prøv en lagkage med dobbelt op på den gode chokolade. Det er kun dig selv og din mave, der siger stop, når det kommer til lagkagens lag og størrelse!

Et andet sikkert valg er en klassisk Othellolagkage. Kagen, der har fået sit navn efter Shakespeares drama ”Othello”, består af makron- og lagkagebunde, vaniljecreme og chokoladeglasur. Mums. Prøv vores opskrift på en lækker Othellolagkage, som du ikke kan undvære.

Hvis du vil prøve noget andet end chokoladelagkagen, kan du også kaste dig ud i en marengslagkage med bær og chantilly creme eller en valnøddelagkage med marcipan.

Prøv en lækker islagkage i sommervarmen

Islagkager er et godt og køligt alternativ til den almindelige lagkage – især når solen skinner fra en skyfri himmel. Islagkage passer også perfekt sammen med bær, og du kan f.eks. prøve vores opskrift på islagkage med hindbær eller vores islagkage med kirsebær og chokolade. Er du til hele baduljen med forskellige bær i en kage, kan du også prøve vores opskrift på rabarber-jordbær-islagkage. Med vores opskrifter kan du servere en lækker islagkage næste gang, du skal holde fødselsdage eller har inviteret til kaffebord.

Lagkage og fødselsdag går hånd i hånd

Mange forbinder lagkagen med fødselsdag – deraf navnet fødselsdagslagkage – men egentlig er det at fejre sin fødselsdag ældre end kagen. Faktisk skulle den danske kongefamilie forbi Tyskland for at hente begrebet ”geburtstag” med hjem.

Værd at vide om fødselsdage …

  • fødselsdage blev til efter reformationen i 1536 af protestanerne, hvor de tidligere navnedage blev erstattet af fødselsdage. Man fejrer stadig navnedage i dag i katolske lande
  • man har fejret fødselsdage i kongefamilien siden 1600-tallet, og i 1800-tallet bredte fejringen sig til borgerskabet, som en anledning hvor familien kunne samles og forenes
  • lagkagen med lys i kom først til omkring 1900-tallet, og den tradition stammer fra USA. Inden da var der hverken kager eller gaver i overflod. Børnene havde ikke en stor rolle, som de har i dag, men hvis familien havde råd til det, faldt der en lille gave af til barnet
  • lyset (i kagen) var et udbredt symbol på liv, og derfor skulle man normalt være forsigtig med, de ikke gik ud, da det kunne varsle død og ulykke. Hvis man derimod selv pustede dem ud, så måtte man ønske (Kilde: videnskab.dk)

Du kan også finde mange andre lækre opskrifter her på alt.dk. Indhold og opskrifter på alt.dk. er fra ALT for damerne, Eurowoman, FIT LIVING, Hjemmet, Hendes Verden og Boligliv.