Trøje med orange romber
SPONSORERET indhold

Strik en smart trøje med orange romber

Strik i super lækker kidmohair.

Af: Stine Hoelgaard Johansen Foto: Jacqueline Fluri
02. jan. 2019 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Trøje med orange romber

Str.: S (M) L (XL).

Overvidde: Ca. 94 (102) 110 (118) cm.

Hel længde: Ca. 60 (63) 66 (69) cm.

Garn: Superkid Mohair, fv 1, 4 (5) 5 (6) ngl lys grå (fv MO009) og fv 2, 1 ngl (alle str.) koral orange (fv MO019) fra Garnpusher.dk.

Kvalitet: 66 % superkid mohair/4 % uld/30 % polyamid. 50 g = ca. 500 meter.

Pinde: Rundp og jumperp nr. 4 og 5½.

Strikkefasthed: 16 m x 22 p i glatstrik med dobbelt tråd = 10 x 10 cm på p nr. 5½. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Tilbehør: 9 knapper.

Bemærk: Hele arb strikkes i to tråde og glatstrikning, med romber på ryg og ærmer. Lav små dunter af garn til at strikke romber med i diagrammet.

Læs også: Strik en laksefarvet bluse med hulmønster

Trøje med orange romber

Krop: Slå 151 (163) 175 (189) m op på rundp nr. 4 med fv 1. Strik 5 p rib, (1 r, 1 vr). Skift til rundp nr. 5½. Fortsæt i glat, strik frem og tilbage på rundp. Når arb måler 12 (14) 16 (18) cm, markeres siderne af arb 38 (41) 44 (47) m inde fra hver forkant. Tag ind på hver side af mærkerne således: *Strik til 7 m før 1. mærke, 1 m løst af, 1 r, træk den løse m over, strik til 5 m efter 1. mærke, 2 r sm*, gent fra * til * om 2. mærke. Gent denne indt på hver 10. p, 3 gange i alt (gælder alle str.). Strik 6 cm lige op efter sidste indt. Tag ud på hver side af mærkerne således: *Strik, til 5 m før 1. mærke, strik lænken mellem 2 m dr r (= udt), strik til 5 m efter 1. mærke, udt*, gent fra * til * om 2. mærke. Gent denne udt på hver 10. p, 3 gange i alt (gælder alle str.). Strik, til arb måler 40 (42) 45 (47) m. Luk til ærmegab, på sidste vr-side-p, for 4 m på hver side af de 2 mærker. Lad arb hvile.

LÆS OGSÅ: Strik en dejlig varm poncho

Trøje med orange romber

Ærme: Slå 39 (41) 43 (45) m op på jumperp nr. 4 med fv 1. Strik rib som på kroppen. Skift til p nr. 5½. Strik glat. På 6. p, tag 1 m ud i hver side af arb således: 2 r, udt, strik til der er 2 m tilbage på p, udt, 2 r. Gent denne udt, på hver 6. p til 61 (63) 65 (67) m. Strik, til ærmet måler 45 (46) 47 (47) cm. Luk på de næste 2 p for 4 m i hver side af arb. Lad arb hvile. Strik et ærme magen til.

Bærestykke: De 3 dele samles på rundp således: Strik højre forstykke, 1. ærme, ryggen, 2. ærme og venstre forstykke (= 241 (257) 273 (281) m). Strik 1 p vr. Markér alle 4 samlinger til raglan. Strik raglanindt på hver side af alle 4 mærker således: Strik hen til 3 m før et mærke, 1 m løst af, 1 r, træk den løse m over, 2 r, 2 r sm. Gent denne indt på hver r-side 23 (24) 25 (26) gange. Beg samtidig mønster efter diagram på ærmer og ryg efter 4 p, tæl ud fra midten af de 3 enkelte dele. Hver lille rombe i diagrammet strikkes med sit eget lille ngl garn (dobbelt tråd), så der ikke trækkes farvede tråde på bagsiden af arb.

LÆS OGSÅ: Strikket cardigan med hjerter

Trøje med orange romber

Halskant: Skift til p nr. 4 og fv 2. Strik 6 p r. Luk af i vr fra r-siden.

Montering: Venstre forkant (uden knaphuller): Saml 107 (115) 123 (131) m op langs kanten med p nr. 4 og fv 2. Strik 5 p r. Luk af i vr fra r-siden.

Højre forkant (med knaphuller): Saml 107 (115) 123 (132) m op langs kanten med p nr. 4 og fv 2. Strik 1 p r. Strik knaphuller således: 4 r, *2 r sm, sl o, 12 (13) 14 (15) r*, gent fra * til *, og slut med 2 r sm, sl o og 5 r. Strik 3 p r. Luk af i vr fra rsiden. Sy ærmesømmene og ærmehullerne. Sy knapperne i med garn fv 2.

Diagram trøje med orange romber

Se diagrammet til trøje med orange romber her

Hendes Verden nr. 1/2017

Anbefalet til dig