Rygning konsekvenser for kroppen
Foto: Getty | Bliv klogere på, hvad der sker med din krop, hvis du ryger
fit living

Rygning konsekvenser for kroppen

Hvad sker der i kroppen, når du ryger?

Hvor farlig er en enkelt cigaret i ny og næ egentlig? Og hvad er det præcis, røgen gør ved kroppen og dit helbred? Få alle de gode grunde til at smide smøgerne én gang for alle.

Af Else Marie Lehmann 24.mar.2017 Sundhed

Hvad sker der...
i mit hjerte?

Nikotin og kulilte får din puls og dit blodtryk til at stige. Hjertet skal nu arbejde hårdere for at få samme mængde ilt rundt i kroppen. På sigt vil rygningen få dine blodkar til at forkalke, så det bliver sværere for blodet at komme rundt i kroppen og retur til hjertet. Det øger risikoen for, at du får smerter i brystet, udposning på hovedpulsåren, blodpropper og hjertestop.

… i lungerne?

Tobak indeholder flere tusind forskellige stoffer, som du får ned i lungerne, når du inhalerer. Et af dem er tjære, som ved længere tids rygning ødelægger luftblærerne i lungerne og gør dem stive. Det fører ofte til sygdommen KOL og nedsat lungekapacitet, hoste og vejrtrækningsbesvær. Ifølge Lungeforeningen falder lungefunktionen to til tre gange så hurtigt hos rygere som hos ikkerygere. Tjæren er desuden kræftfremkaldende og en af årsagerne til, at rygere har en forhøjet risiko for lungekræft.

… i årer og blodkar?

I lungerne absorberes blandt andet nikotin i blodbanerne. Kulilten i røgen binder sig til de røde blodlegemer, så de ikke kan transportere ilt. Det er en del af forklaringen på, at også din kondition bliver markant dårligere af rygning. Kulilten forkalker også dine blodårer og øger risikoen for skader på dem og for blodpropper.

… med min hud?

Nikotinen får de små blodkar til at trække sig sammen, så der kommer mindre blod og ilt til hudens yderste lag. Det gør den mere grå og trist. Endelig vil du have en forhøjet risiko for at udvikle hudsygdommen psoriasis og for hurtigere ældning i form af for eksempel flere og dybere rynker.

LÆS OGSÅ: Spis dig til smuk hud med disse 11 fødevarer

… med mine tænder, mund og ånde?

Rygning misfarver dine tænder og hos storrygere ofte også tandkødet. Rygning medfører paradentose og gør heling af sår og betændelsestilstande i munden sværere og mere langsommelig. Udover problemer med at holde på tænder og eventuelle implantater giver tandkødsproblemerne ofte dårlig ånde. Endelig vil du som ryger have forhøjet risiko for at udvikle kræft i mundhule, tunge, næse, bihuler, svælg og strubehoved.

… med mine knogler?

Rygning øger risikoen for knoglebrud. Rygere har øget risiko for at udvikle knogleskørhed, og har du allerede denne sygdom, bliver den forværret yderligere, hvis du ryger. Det skyldes blandt andet de hormonelle forandringer og den nedsatte iltforsyning, som påvirker knoglevæv- og celler.

… i hjernen?

Størstedelen af nikotinen fra cigaretterne når din hjerne i løbet af kun 10 sekunder. Det er med til at gøre rygning vanedannende. Røg er skidt for hjernen, fordi tobaksstofferne forsnævrer blodkarrene og nedsætter blodforsyningen til hjernen. Det øger din risiko for vaskulær de-mens. Forskere mener endvidere, at der kan være en sammenhæng mellem rygning og udvikling af for eksempel skizofreni. Rygestop medfører nedsat risiko for stress, depression og angst og forbedrer dit humør og din livskvalitet. Der er lige så stor effekt af rygestop som af medicinsk antidepressiv behandling.

… med mine sanser?

Tobaksrøg ødelægger de nerver, du smager og lugter med og nedsætter dermed din smagssans og lugtesans. Din mad kommer simpelthen til at smage af mindre. Og du kan ikke selv fornemme, i hvilket omfang du egentlig lugter af røg. Forskere har også fundet ud af, at rygning kan sænke din hørelse. Om det skyldes giftstofferne i tobakken eller en indirekte effekt af for eksempel blodkarrenes reaktion på røgen, er endnu ikke afdækket. Risikoen for flere øjensygdomme øges.

LÆS OGSÅ: Diet dos & don'ts: 9 grunde til, at du ikke taber dig

… med min vægt?

Mange rygere oplever, at rygning dæmper appetiten, hvilket kan sende vægten nedad. Det kan dog også betyde, at du kan have svært ved at få dækket behovet for vigtige næringsstoffer, fordi den gode, alsidige kost bliver erstattet af cigaretter. Omvendt oplever en del, at både appetit og vægt stiger til normalniveauet ved rygestop. Det vil forbedringen af kondition og overskud til bevægelse dog være med til at begrænse.

… med min cyklus og fertilitet?

Tobaksstofferne påvirker dine hormoner. For eksempel sænker de østrogenproduktionen, hvilket påvirker din fertilitet og øger risikoen for, at du går tidligere i overgangsalder. Hos din mand vil rygning sænke sædkvaliteten og måske ødelægge hans potens. Så planlægger I at få en lille ny, er rygestop et must!

... med min generelle helbredstilstand?

Rygning er den faktor, vi kender, der er skyld i flest kræfttilfælde, og for nogen kræfttypers vedkommende kan 80 til 90 procent helt undgås ved ikke at ryge. Mange tjærestoffer er kræftfremkaldende, og de menes også at forstærke effekten af andre kræftfremkaldende stoffer som alkohol og asbest. Vil du mindske din risiko for at udvikle kræft, er det allerbedste, du kan gøre, at lade være med at ryge.

LÆS OGSÅ: Fokus på PMS: Kan du spise og træne dig PMS-fri?

… hvis jeg ryger som gravid?

Rygning er den vigtigste faktor til, at et barn dør under eller lige efter graviditeten. De stoffer, den gravide får ind i kroppen, når hun ryger, passerer gennem moderkagen og påvirker både den og fosteret. Det vil blandt andet få barnets hjerte til at slå hurtigere. Rygning under graviditeten øger risikoen for abort, moderkageløsning, for tidlig fødsel og dødfødsel. Børn af rygere vejer i gennemsnit mindre ved fødslen end børn af ikkerygere. Det betyder, at de fødes med mindre organer og dermed mindre modstandskraft. De har forhøjet risiko for at udvikle luftvejssygdomme, astma, lungebetændelse og for at lide vuggedød. Rygere kan desuden have sværere ved at amme og ved at blive ved med at gøre det.

… hvis jeg bare festryger?

Jo mindre du ryger, desto lavere er din risiko for at løbe ind i de sygdomme, der er forbundet med rygning. MEN selv ganske få cigaretter gør stor skade på hjertet og betyder i det hele taget en markant forhøjet risiko for dit helbred.

… hvis jeg er passiv ryger?

Passiv rygning, selv i mindre doser, er skadeligt. Det øger risikoen for kræft, hjertesygdomme og luftvejssygdom. Cigaretrøgens skadelige stoffer er ikke væk, når røgen er det. De kan for eksempel måles dage og uger efter i biler, der ryges i.

… for min alderdom?

Rygere lever kortere tid og har oftere svære sygdomme i deres sidste leveår end ikkerygere. Ifølge Sundhedsstyrelsen dør storrygere i gennemsnit 8 til 10 år for tidligt og kan derudover forvente 10,5 leveår med langvarigsygdom inden da.

… hvis jeg lægger smøgerne på hylden?

Det er aldrig for sent at stoppe. Den 30-årige, der dropper cigaretterne, kan forvente 10 ekstra leveår. Stopper du som 40-årig, kan du få ni ekstra leveår. Den 50-årige kan opnå seks ekstra leveår og den 60-årige tre ekstra år. Allerede et til tre døgn efter, at du er stoppet med at ryge, vil din iltoptagelse og vejrtrækning blive bedre, og din risiko for blodpropper være formindsket. Efter et til to år vil du have mindre hoste, en bedre frugtbarhed, og risikoen for blodpropper vil være halveret.

LÆS OGSÅ: 11 skønhedsvaner du skal stoppe med nu!

Sådan bliver du røgfri

 - Du giver dig selv de bedste odds for succes med dit rygestop, hvis du kombinerer et rådgivningsforløb – individuelt eller på hold – med rygestopmedicin. 
- Kommunerne tilbyder rygestoprådgivning. Du kan også ringe til Stoplinjen. Det er gratis at gøre brug af. 
- Generelt er chancen for succes med rygestoppet mindre, hvis du får hjælp til det, end hvis du blot tager en ”kold tyrker”. 
- Find konkrete råd, vejledning og relevante kontaktoplysninger på stoplinjen. dk, e-kvit.dk og din kommunes hjemmeside.

OM EKSPERTEN

Charlotta Pisinger, cand.med., ph.d. og Master of Public Health. Forskningsoverlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Rigshospitalet samt ekstern lektor ved Københavns Universitet. Forsker i bl.a. rygning, livsstilssygdomme og forebyggelse. fcfs.dk

dupa

Henter...