-
Tidligere "Bachelor" afslører relation til Sofie
-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
Derfor har du – bogstavelig talt – lyst til at spise din baby
Har du nogensinde oplevet følelsen af at elske dit barn så højt, at du kunne spise ham eller hende? Bare rolig, du er hverken alene eller unormal! Der er faktisk en videnskabelig forklaring bag din lyst til at knuselske og sætte tænderne i dit barn.
Du sidder og holder om din baby, og pludselig skyller en voldsom trang ind over dig til at knuse ham helt ind til knoglerne eller bide en luns af hans buttede lår.
Altså ikke bare sådan et lille nip, men virkelig sætte tænderne i ham. Umiddelbart lyder det som kannibalisme, børnevold og et sikkert tegn på psykisk syge, men bare rolig: Det er ganske normalt.
Inden for forskningen kalder man det ”dimorphous expressions”, der beskriver en voldsom, aggressiv følelse over for noget eller nogen, som man egentlig holder af. Sidste år begyndte forskere på Yale universitet at undersøge disse mærkelige, modstridende følelser og kom også op med udtrykket ”cute agression”.
Det går ud på, at din kærlighed til dit barn er så stor, at du nærmest ikke kan rumme den, og så får du lyst til at foretage en handling i den helt modsatte grøft.
Det svarer til at grine, så tårerne triller, eller få nervøs latter. På den måde virker følelsen som en balancestang, der får os til tilbage til vores normale tilstand, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen Oriana Aragon til BuzzFeed Life.
– Vi regulerer følelser på en masse forskellige måder. Nogle gange forsøger vi at genoverveje situationen. Nogle gange forsøger vi at skubbe vores følelser til side med ren og skær vilje. Nogle gange kan vi fjerne os fra den situation, der er årsag til følelser. Og med den her nye opdagelse har vi fundet ud af, at vi nogle gange reagerer med det modsatte udtryk af, hvad vi føler, og det ser ud til at være med til at balancere os tilbage, siger hun.
Følelsen er almenmenneskelig, og der er en grund til, at også tanter og forbipasserende har lyst til at nive dit barn i kinderne og røre ved dit barn. Forskerne bag undersøgelsen mener nemlig, at det ligger særligt til visse mennesker.
– Folk, der udviser aggressive udtryk som svar på nuttede stimuli såsom babyer, viser den ofte også ved andre positive situationer og følelser såsom at græde under lykkelige filmscener, skriver forfatterne bag undersøgelsen i Psychological Science.
I undersøgelsen viste forskerne søde billeder af dyr og babyer. Det viste sig, at de, der viste stærkeste følelser ved både at synes babyerne var allersødest og have mest aggression mod dem, var også dem, der var hurtigst til at få følelserne til at aftage bagefter.
Forskerne slår desuden fast, at de ikke tror, forældre rent faktisk har tænkt sig at bide.
Så når du fremover hører nogen sige, at ”hun er så sød, at jeg kunne spise hende”, så er der måske en helt anden – og helt bogstavelig – mening bag.