-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Vold: Derfor må du IKKE slå dit barn
Selv om vold og fysisk afstraffelse af børn er ulovligt, findes der voksne, som udøver magt med næverne. Konsekvenserne er aggressive børn, der får svært ved at knytte bånd til andre – og problemer med indlæring, siger psykolog.
En ørefigen har langt større konsekvenser end et svigende rødt mærke på kinden. Især hvis lussingen bliver uddelt til et barn. Børn, der oplever vold og fysisk afstraffelse har nemlig svært ved at knytte bånd til andre. Og så har de svært ved at lære tal og bogstaver. Det siger psykolog Henriette Elkjær.
“Når du er tryg, har du overskud til at lære. Men hvis du er i alarmberedskab eller føler dig truet, er det meget svært at tage imod noget nyt, fordi din opmærksomhed er på noget helt andet”, siger psykologen.
LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder du aldrig må begå
Selv om vold mod børn burde være fortid, idet fysisk afstraffelse af børn har været forbudt de sidste 17 år, foregår der desværre stadig mange tilfælde af vold i børnefamilierne. Ifølge Børns Vilkår har flere end 1.800 børn ringet eller skrevet til organisationens Børnetelefon, i løbet af de seneste tre år, vedrørende sager om vold i familien.
“Det kan være alt fra en lussing en gang imellem til noget, der minder om egentlig tortur”, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, til P4 Sjælland.
Vold giver utrygge børn
Gentagne og meget voldelige angreb har åbenlyse konsekvenser, men også en tilfældig lussing i ny og næ giver bagslag.
“Vold skaber usikkerhed og angst hos børnene. Verden er ikke længere et trygt sted at være, og børnene bliver usikre på, hvad der venter dem”, siger Henriette Elkjær, der understreger, at fysisk afstraffelse i enhver form ødelægger de grundlæggende relationelle instinkter hos børnene.
LÆS OGSÅ: Slå, skubbe bide – forstå din lille slagsbror
De fleste forældre har formentlig prøvet at irettesætte sine børn uden effekt. Det kan få temperamentet til at stige, og afmagten til at stå tydeligt frem.
“Nogle forældre kan i hovedet legitimere en voldelig adfærd, hvis de føler sig magtesløse, når det ikke nytter at irettesætte barnet. Måske har de selv været udsat for fysisk afstraffelse som børn”, forklarer psykologen.
Ifølge Rasmus Kjeldahl er mange af de børn, der ringer eller skriver til Børnetelefonen, uvidende om deres rettigheder i forhold til fysisk afstraffelse. Derfor lancerer Børnerådet i samarbejde med Socialministeriet en kampagne, der skal oplyse skolebørn om deres rettigheder, så de kan sige fra over for deres forældre.
“Vi skal hele tiden fastholde et tryk, så vi er sikre på, at forældrene forstår signalet samtidig med, at børnene kender deres rettigheder”, siger formand for Børnerådet, Per Larsen til P4.
LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?
LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikke