Stress: Giv dine vaner et eftersyn og slip kontrollen
SPONSORERET indhold

Stress: Giv dine vaner et eftersyn og slip kontrollen

Det er ikke småting, der skal tages vare på og huskes på i løbet af en dag med børn. Vanerne og rutinerne kan være med til, at stressbarometret rammer det røde felt, men måske er nogle af dem unødvendige.

Af: Mads Folmer Jensen
22. jan. 2009 | Børn | Vores Børn

Hvorfor synes jeg, at tingene skal være på denne måde? Et simpelt og centralt spørgsmål, der udfordrer vanetænkningen og forventningerne til os selv. Men frygten for ikke at leve op til egne og andres forventninger er sammen med behovet for kontrol stærke årsager til, at forældre lader sig rive med af forpligtigelser uden mulighed for at stå af toget.

Ferien er et afbræk fra de daglige rutiner og gøremål og gør det muligt at se livet og hverdagen udefra. Derfor er det er en god lejlighed til at reflektere over, om der er vanetænkning og rutiner, som trænger til at blive ændret. Og den slags refleksioner kan sagtens gøres liggende på ryggen på en solvogn eller til lyden af cikaderne sydpå.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at få mor-stress

– Det første, der skal til for at tænke anderledes, er at ville det. Det starter derfor med, at du beslutter dig for, hvilke tankemønstre du specifikt ønsker at ændre. Allerede når du gør dig det klart, hvilke tanker du godt kunne tænke dig ’at have færre af’, så bliver det sværere for dig at gå ind ad den samme ’tankedør’ igen, siger Sofia Manning, lifecoach og forfatter til bogen ”Coaching, det handler om at stille de rigtige spørgsmål”.

Mere afslappet mor og far

Bør og skal er to ord, der er værd at lægge mærke til, for når vi bruger dem, skaber vi regler for, hvordan vi skal være og gøre tingene. Regler er nødvendige, men når de handler om at leve op til forventninger eller have kontrol, bliver de til tankevaner, som skaber mindre og mindre plads til os selv og andre.– Hvis du ønsker at blive mere afslappet i rollen som far eller mor, må du se på dit behov for kontrol og dine forventninger til dig selv og andre. Sandheden er, at du ikke kan kontrollere noget som helst. Du kan kun gøre det bedste, og det er godt nok, siger Sofia Manning og fortsætter:– Start med at slække kontrollen på de mindste ting ved for eksempel at lade omgivelserne hjælpe mere til. Spørg om hjælp. Slip derefter langsomt kontrollen mere og mere. At slippe kontrollen betyder ikke, at du bliver en dårlig mor eller far. Snarere tværtimod, da du bliver mere til stede i nuet, og dermed er du der mere for dit barn og ikke mindst dig selv.LÆS OGSÅ: 10 tips til stressfri morgener
Sofia Manning peger også på, at det er givende at være opmærksom på sine forventninger og sætte spørgsmålstegn ved dem. Hvor mange regler har du lavet for dig selv, og hvor kommer alle de regler egentlig fra?  Stil dig selv spørgsmål som: Hvem siger, at det skal være sådan? Er det virkelig sandt?– Måske er mange af de forventninger, du har til dig selv, nogle sandslotte, som ved nærmere eftersyn ikke har rod i virkeligheden. Min erfaring er, at det ofte er tilfældet, fortæller Sofia Manning.

Kontrol giver stress

Stress er et tegn på, at du prøver at opretholde for meget kontrol. Jo mere du slækker på behovet for kontrol, jo mindre stress føler du.

Ifølge Sofia Manning er det vigtigt at huske på, at du ikke er universets centrum, og at verden faktisk godt kan holdes i gang uden din indblanding. Det gælder både på jobbet og inden for husets fire vægge. Og hun har følgende forslag til, hvordan du kan arbejde med kontrollen:

– Giv slip på kontrollen en gang imellem, og se, hvordan det hele går alligevel. Måske ikke lige på den måde, du havde tænkt dig, og hvad så? Men hvorfor er det så vigtigt, at tingene lige bliver gjort på din måde? Kunne du forestille dig, at andre kunne gøre dem lige så godt eller måske bedre?

LÆS OGSÅ: Hvorfor hylder samfundet dem, der kører livet videre i samme tempo, efter de har fået børn

Der kan være et stykke vej fra beslutningen om at ville ændre på vanetankerne, til det faktisk lykkes, men bare intentionen om at ville det har en effekt.

– Al forandring starter med bevidstgørelse, så alene intentionen om at ændre en tanke gør meget. Den konkrete tanke har nemlig fået opmærksomhed, og derfor har den ikke så meget power i fremtiden. Hvis du for eksempel har besluttet dig for at overlade mere af ansvaret for dit barn til din mand, ja, så kan bare denne nye tanke ændre meget i det ydre. Så start med at sætte en intention for, hvilke nye tanker du vil have til at erstatte de gamle, og se, hvad der sker, slutter Sofia Manning.

LÆS OGSÅ: Hverdag: 9 trin til mindre mor-stress

LÆS OGSÅ: Drop stress og præstationsangst over madpakkerne

LÆS OGSÅ: Stress – sådan lærer du at rumme den