Stress
Foto: Colourbox Alle kan blive ramt af stress, men alle kan også lære at rumme den.

Stress - sådan lærer du at rumme den

Selv om du bliver ramt af stress, kan du lære at takle det. Vi giver dig 7 gode råd.

Faktaboks

Birgitte Dam Jensen er uddannet kropsterapeut med speciale i chok og traume.

Har været fast tilknyttet konsulent ved Forsvaret i seks år, hvor hun har været med til at opbygge og udvikle Forsvarets uddannelse i ekstrem overlevelse med særlig fokus på gidseltagning.

Hun underviser og holder foredrag i erhvervsvirksomheder og er derudover personlig rådgiver indenfor personlig gennemslagskraft og stressrobusthed for flere politikere og personer i toppen af dansk erhvervsliv.

Læs mere på Institutforforandring.dk

Stress kan ramme alle. Kunsten er ikke at undgå stress, kunsten er at kunne rumme den, så den ikke gør dig syg, udmattet eller deprimeret.

Du kan lige så godt se det i øjnene først som sidst: stress er kommet for at blive!

Udmeldingen kommer fra Birgitte Dam Jensen, som har været med til at udvikle Forsvarets uddannelse i ekstrem overlevelse med særligt fokus på gidseltagning. Hun ved – om nogen – noget om, hvad stress gør ved kroppen, men hun ved heldigvis også, hvordan man kan lære at håndtere den stress, som vi alle bliver udsat for i større eller mindre grad.

Især hvis vi ud over et udfordrende job også har små børn, der kræver vores kærlighed og opmærksomhed hver dag, fra vi træder ind ad døren.

LÆS OGSÅ: Stresset? Få effektive antistresstips her

Vi skal lære at blive robuste overfor stress, mener stressekspertern. Stressrobusthed er en fysisk og psykisk evne til at kunne gennemgå stressede perioder, uden at blive nedslidt, syg, udmattet eller deprimeret. Og stressrobusthed er evnen til at komme sig hurtigt ovenpå stressede perioder.

Stressrobusthed er en evne vi fødes med

Stressrobusthed er en evne vi fødes med, for så snart vi bliver stressede, begynder kroppen at gøre noget ved det, og det er en evne, man kan styrke. For nogle år siden opdagede jeg selv, at jeg i mange år havde prøvet at få stress ud af mit liv, men til sidst måtte jeg sande, at stress nok aldrig kom helt ud af mig liv.Jeg er et engageret menneske, jeg kan lide at gå på arbejde, og jeg kan lide at kaste mig ud i nye ting, og når man har det sådan, vil der altid være en vis mængde stress i livet.Dertil kommer den stress, som ikke er valgfri, og som mange oplever i disse år bl.a. som følge af finanskrisen. Det gik op for mig, at kunsten ikke er at undgå stressen, kunsten er at kunne rumme den, når den er der, og samtidig sikre, at den ikke slider på mig.LÆS OGSÅ: Tænker du for meget over tingene?I guiden oppe til højre, får du Birgitte Dam Jensens forklaring på, hvad stress er, hvad det gør ved din krop, og hvordan du styrker din stressrobusthed, så du ikke bliver belastet af stressen, når den kommer.LÆS OGSÅ: Få overskud på 7 minutter

Hvad sker der, når du er stresset?

Stress er lig med meget energi. Det er derfor, du får den her følelse af uro og rastløshed, når du er stresset. Energien har som hovedformål, at du skal handle. Din krops fysiske respons på at være i fare, stressresponsen, er designet til at være aktiv i 20 minutter.LÆS OGSÅ: Få en hverdag uden stressDerefter skal den lukke ned igen. Den er ikke designet til at være åben i uger, måneder, år, som det ofte er tilfældet for mennesker i moderne samfund. Men med en øget stressrobusthed kan du have din stressrespons åben uden at blive belastet og syg af det.Hvis du kommer ind i en stresset periode, kommer du til at trække utrolig mange ressourcer ud af kroppen ved at producere stresshormoner. Og stresshormonerne kommer ikke ud af ingenting. Hver gang du producerer stresshormon, tager du ressourcer fra noget andet.Derfor kommer mange depressioner blandt andet af, at vi har brugt de signalstoffer, som vi i virkeligheden skulle have brugt til at have det godt med. At have et forhøjet energitryk inde i kroppen slider desuden på vores binyrer, som producerer stresshormonerne, det slider på vores hjerte, som skal bringe al energien rundt, og det slider på vores hjerne, som hele tiden er i forhøjet alarmberedskab.

Kroppen i undtagelsestilstand

Når vi er stressede lukker alle de funktioner, som varetager vores sundhed og velvære, ned. Kroppen oplever det som en undtagelsestilstand, og tænker, nej, vi har ikke brug for fordøjelse lige nu. Fordøjelsen koster nemlig meget i energi, og der går flere timer, før vi har glæde af den, derfor stopper den. Det er en af grundene til, at vi tager på, når vi er stressede.

LÆS OGSÅ: Sådan får I en rolig eftermiddag – og aften

Immunforsvaret lukker også ned efter 20 minutter, og hvis det sker gang på gang eller i længere perioder, kan du opleve, at du bliver syg hver gang, du holder ferie og omsider giver kroppen lov til at slappe af. Kroppen lukker også af for kønshormoner og væksthormoner, og en sidste meget vigtig ting er, at stress også lukker for vores evne til at være i nærværende og empatisk kontakt med andre.

Din hjerne er simpelthen ikke i stand til at læse ansigtsudtryk, du lægger ikke mærke til noget, og du kan ikke skelne menneskestemmer fra baggrundsstøj. Disse mangler, kan give dig en følelse af ensomhed.

LÆS OGSÅ: 7 tip til en rolig morgen

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed og Familieliv