Som mor bliver der konstant stillet krav til dig og din opmærksomhed, og livet kan let føles som én lang række af pligter. I så fald bør du stoppe op. Foto: Nimastock
Vores Børn

Sådan undgår du at få mor-stress

Kan du virkelig få stress af at være mor og passe et helt almindeligt job? JA! Bliv klogere på hvorfor – og på hvordan du selv undgår at gå i fælden.

Af Sofie Winther Askgaard, Vores Børn, december 2014 19.dec.2014 Børn

Er du plaget af hovedpine, råber du for meget af dit barn, og glemmer du aftaler? Tager du ofte en tudetur på toilettet, har du mistet lysten til sex, og kan du ikke sove om natten?

Måske…men er det ikke bare sådan at være udearbejdende småbørnsmor? Det er da i hvert fald ikke det, man kalder stress. Eller er det? 

Jo! Hvis du kan nikke genkende til ovenstående, er det forstadiet til det, som stresscoach hos Stressfri-med-garanti.dk Lykke Zina Olsen kalder alvorlig stress.

– Alvorlig stress skyldes en langvarig overbelastning. For meget arbejde, mange bekymringer, for lidt tid, for meget dårlig samvittighed igennem længere tid. Det ser måske ud, som om du har det perfekte liv. Men sådan føles det ikke for dig, siger Lykke Zina Olsen.

LÆS OGSÅ: Forkæl din krop, mor!

Sund og usund stress

Hun understreger, at stress ikke udelukkende er noget dårligt. Stress er en vigtig biologisk mekanisme, som kortvarigt gør os i stand til at yde lidt ekstra i en presset situation.

LÆS OGSÅ: Forkæl dit barn med wellness

Men byder din hverdag mere eller mindre på konstant stress, så dit stressniveau hele tiden er forhøjet, er det ikke sundt:

– Føler du, at dit liv kun er arbejde og pligter, og du ikke kan nyde det, kan det være tegn på stress, siger hun.

Tegn på stress kan også være, at din lunte er kort, du ofte har hovedpine, hjertebanken, er svimmel eller får synsforstyrrelser. Det samme er voldsom gråd, vrede, irritation og tårer uden en egentlig årsag.

Men det er svært selv at fange, hvornår du går fra at yde noget ekstra i pressede situationer til at udvikle rigtig stress – grænsen er næsten usynlig.

Derfor er det også svært at vide, hvornår du bør stoppe op og tænke ‘nu bliver det for meget, jeg må geare ned’. I stedet tænker rigtig mange, at de bare må tage sig sammen og komme i gang med to-do-listen. Især mødre.

Faktaboks

UNDGÅ STRESS

1. Find ud af hvad der stresser dig
Er det familien, arbejdet, økonomien eller dine krav og forventninger til dig selv som mor? Overvej, om det er noget du bør, kan og vil ændre på.

2. Bed om hjælp
Vær åben om de problemer du har, og bed om hjælp. Alle kan have brug for hjælp indimellem!

3. Dyrk dine kære
Gode relationer forebygger stress. Hent støtte og energi i familien og hos venner og kolleger.

4. Drop perfektionismen
Accepter at du ikke kan kontrollere alt, og at du kan ikke gøre alle tilfredse. Afstem også dit ambitionsniveau i forhold til din aktuelle situation – har du små børn tager det bare meget af din energi!

5. Få din nattesøvn
Ja, det er måske lettere sagt end gjort, hvis du har små børn. Men søvn er faktisk en vigtig faktor for at undgå stress. Så måske I kan sove på skift?

6. Tænk positivt
Prøv at lade være med at tænke for meget over noget, der måske sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker, eller som de ikke kan ændre på. Jo bedre du er til at være realistisk og tænke positivt, des mindre er risikoen for, at du får stress.

Få flere gode råd på Stressforeningen.dk

Flinkeskolesyndrom

Mange mødre, som går ned med stress, lider både under perfektionisme og flinkeskolesyndromet,  mener Lykke Zina Olsen, der møder en del stressede småbørnsmødre i sin praksis.

– Vi vil præstere på jobbet og samtidig være den mor, der henter vores barn tidligt. Vi vil lave sund mad, dyrke motion og være den perfekte hustru, datter og veninde. Men vi kan jo ikke være alle steder på én gang, og så må vi løbe endnu hurtigere for at nå det hele, siger Lykke Zina Olsen.

Kan du nikke genkendende til det? Så kender du også følelsen af ikke at slå til på nogen af områderne. At have konstant dårlig samvittighed.

Men måske tænker du også ‘er det ikke bare sådan at være børnefamilie i dagens Danmark?’ Jo! Men det er faktisk også noget, der kan udløse stress – for nogle.

– De fleste tror, at det kun er folk med 70 timers arbejdsuger, der bliver stressede. Det er en myte. Du kan sagtens få stress, selv om du er på barsel eller arbejdsløs, lige såvel som du også kan arbejde rigtig meget uden at få stress, siger Lykke Zina Olsen og fortsætter:

– Det handler i bund og grund om, hvordan vi håndterer de pressede situationer, som samfundet byder os. Vi har det med at forvente alt for meget af os selv, samtidig med at vi måske har en arbejdsgiver der presser os, børn der hiver og flår i os, og en vasketøjsbunke højere en Mount Everest.

Vi skal desuden lære at slippe bekymringerne.

Giv plads til dig selv

Stress er ikke en sygdom. Men ubehandlet stress kan blive til sygdom. Stress påvirker nemlig dit immunforsvar, så det ikke virker optimalt. Sygdom, du i forvejen er disponeret for, kan derfor blive udløst af stress. Det kan være alt fra sukkersyge til allergier, eksem, infektioner og mere alvorlige sygdomme, forklarer stresscoachen.

Hvis du har mistanke om, at du har – eller er ved at få – stress, er der altså god grund til at gå til egen læge. Stress er langt mere alvorligt, end de fleste tror. Det er en overbelastning af både din hjerne, dine organer og dine muskler. Og når først ‘skaden’ er sket, kan du ikke bare gå hjem og ‘sove din stress væk’, advarer hun.

– Når din hjerne er så overbelastet, at du begynder at få rigtig mange symptomer på stress, overhører den ofte dine bønner om at slappe af og kører videre med tankemylderet på auto-pilot. Og så kan du få brug for professionel hjælp til at blive stressfri, siger Lykke Zina Olsen.

Hun mener, at vi bliver lidt dummere, når vi bliver ramt af stress.

– Vi mister evnen til at træffe fornuftige beslutninger, bevare overblikket og fokusere på én ting ad gangen. Vi tænker hele tiden på den næste opgave, eller vi går i stå midt i det hele, fordi vi glemmer, hvad vi var i gang med.

Lav en liste

Men hvordan undgår vi så at komme derud, hvor vi ikke selv er i stand til at se, hvor stressede vi er? Lav for eksempel en liste over alle de ting, du stresser rundt for at nå på en almindelig hverdag.

– Sæt alle dine gøremål, lige fra tandbørstning til oprydning, i prioriteret rækkefølge, og fjern så de ting, som du ikke behøver at nå. Er det nødvendigt selv at bage fuldkornsboller til madpakken, hvis det betyder, du skal haste gennem godnathistorien? Behøver du at støvsuge tre gange om ugen, servere varm mad hver aften og lægge hus til middage hver weekend? spørger hun.

Lykke Zina Olsen fremhæver især to vigtige redskaber til at forebygge alvorlig stress i børnefamilien: Først og fremmest, prøv at skrue ned for dine forventninger til dig selv. Indfør for eksempel en rugbrødsaften, vær blind over for nullermændene, og lad opvasken stå til næste dag. Tag nogle nemme genveje i hverdagen. Dernæst er det vigtigt, at du sørger for at få det, hun kalder ‘mig-selv-tid’.

– Alle mennesker har brug for tid til sig selv, hvor vi ikke skal arbejde eller passe børn. Det betyder selvfølgelig, at du prioriterer dig selv frem for dit barn, men det er faktisk en gave til dit barn, at du giver tid til dig selv, fordi det giver dig mere overskud, siger Lykke Zina Olsen.

Hun foreslår, at du kan hente dit barn en halv time senere en gang om ugen, så du kan få en stund til at lade batterierne op ved at lave – ja, ingenting. At du skiftes med din mand til at have børnefri et par timer hver weekend.

Eller at du får en legekammerats mor eller bedsterne til at hente en dag om ugen. Uden dårlig samvittighed, understreger Lykke Zina Olsen.

– Mit bedste råd til dig er, at du ikke må glemme, at du er den bedste mor for dit barn. Også selv om du måske ikke lige er den første til at hente dit barn i vuggestuen hver dag. Men bare det, at du stresser rundt for at være den perfekte mor, viser jo netop, at det er du allerede!

LÆS OGSÅ: Få en hverdag uden stress

LÆS OGSÅ: Mor med stress

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvor stresset er du?


Henter...