“Jeg kan savne, at hun nusser mig”

Da jeg fortalte min mor, at jeg ville flytte til Danmark, blev hun ked af det. Hun ville ikke have, jeg flyttede så langt væk, og var ked af, at vi ikke kunne se hinanden. Til sidst sagde min bror: ‘Vi er jo vant til, at Mira ikke er her.’ Jeg havde arbejdet som guide og var væk i lange perioder, men når jeg kom hjem, boede jeg hos mine forældre.

LÆS OGSÅ: 10 ting din mor aldrig fortalte dig

Selv om Theis’ familie er skøn, og jeg elsker dem, kunne jeg før i tiden godt føle mig alene. Så da jeg ventede Benjamin, tænkte jeg, at nu ville jeg få min egen familie her i Danmark. Da jeg besluttede at gifte mig med Theis og bo i Danmark, vidste jeg, at det ikke var muligt at se min mor hele tiden. Jeg har lært at leve med afstanden. Jeg kan jo ikke gå og tænke ‘hvis bare min mor var her’. Men selvfølgelig savner jeg hende.

Nogle aftener kan jeg savne hende meget. Jeg savner, at hun nusser mig. Det gør hun stadig, når vi ses. Når savnet opstår, spørger jeg hende som regel, om hun kan tale over Skype.

Tæller dagene

Når jeg skal til Finland, begynder jeg at blive utålmodig to uger før. Tiden går så langsomt, og jeg tæller dagene og tænker meget på, at nu skal vi op til mine forældre. Jeg kan slet ikke vente, og så kan jeg godt få hjemve. Når jeg ved, at jeg ikke skal til Finland, er det okay. Så går dagene jo bare.Hvis min mor boede tættere på, ville jeg have mere frihed til at gå ud. Men jeg kan godt lide at være sammen med børnene og gøre alt selv. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror bare, jeg er sådan. Da jeg var lille, ville jeg ikke have, at nogen gjorde rent på mit værelse. Det er nok, fordi min mor har lært mig at være selvstændig. Det er måske også derfor, jeg kunne flytte langt væk.LÆS OGSÅ: Derfor har dit barn brug for bedsteMin mor var hos os, da jeg skulle føde Benjamin. Vi havde forestillet os, at han allerede var kommet til verden, når hun ankom, men jeg gik over tid og blev sat i gang, ti dage efter at hun var kommet. Det blev nogle utrolig gode dage før fødslen. Vi talte meget sammen om hendes fødsler, som begge var hårde, især min brors. Det var rart at høre om og at tale med hende om min kommende fødsel og det at blive mor.

Da hun rejste, græd jeg

Efter at Benjamin blev født, blev min mor anderledes og var hele tiden efter mig. Når vi skulle ud, blev hun ved med at spørge ‘er han varm nok, har han det godt, kan han trække vejret?’. Jeg måtte sige til hende, at hun skulle tage det roligt. Men da hun rejste, græd jeg og tænkte ‘hvordan skal jeg klare det her uden hende?’. Jeg vidste jo, at jeg godt kunne, men hun havde hjulpet os så meget med amning og bleer og det hele. Det var så rart at have min mor der, også fordi hun havde prøvet det hele før.  Det var rigtig hårdt, da hun rejste.

LÆS OGSÅ: Når mor bli’r til mormor

Min mor er den type mormor, jeg havde forestillet mig, hun ville være. Hun er kærlig og elsker at være sammen med børnene. Når vi er på besøg, tager hun dem om morgenen, så jeg kan sove længe, og spiser morgenmad og hygger med dem. Men hun er ikke den slags mormor, der leger hele tiden. Hun tager Benjamin med ud og viser ham naturen og dyrene omkring deres hjem.

Vi prøver at se hinanden i hvert fald tre gange om året. Det er mest mig, der besøger dem. Når de kommer her, er de her ofte ikke så længe. Jeg håber altid, at de kan være her lang tid, men så har de kun et par dage eller tre. De arbejder stadig og har også en hund, som de ikke kan rejse fra i længere tid. De har deres pligter. Men jeg ville ønske, at de nogle gange var her længere. Når jeg har været i lufthavnen og aflevere dem og er på vej hjem igen, savner jeg dem utrolig meget.

LÆS OGSÅ: 10 tip til god kommunikation med bedsteforældre

LÆS OGSÅ: “Jeg mistede en del af min barndom, da jeg mistede min mor"

LÆS OGSÅ: 10 vigtige voksne i dit barns liv