Pseudotvillinger
Foto: Nimastock Når der er kort tids mellemrum mellem søskende, kaldes de for pseudotvillinger. Den ideelle alder sige ofte at være 3 år.

Pseudotvillinger kan sagtens være en succes

Måske frygter du, at aldersforskellen mellem dine børn bliver for lille, men at få søskende, der er pseudotvillinger, behøver langt fra være et problem. Tværtimod.

Der er ikke noget klart svar på, hvor mange år og måneder der ideelt skal være mellem søskende. Heldigvis, for vi er mange, der har travlt med at anskaffe kernefamilie, når uddannelsen er overstået, karrieren sat på skinner og partneren endeligt udvalgt. Mange kvinder oplever at have passeret 30 år, før første barn sættes i verden. Og når man nu er kommet lidt sent i gang med reproduktionen, er der en vis logik i at få barn nummer to relativt kort tid efter.

Og det er ikke umuligt at få drømmen om den harmoniske familie til at gå i opfyldelse, selv om der kun er et eller halvandet år mellem børnene. Men det kræver sin mor og far at have to blebørn, som også på andre af livets områder skal hjælpes med stort set alt. Ubrudt søvn kan være en luksus på linje med kaviar og champagne.

LÆS OGSÅ: Pseudotvillinger – kærlighed og konflikter

Forældrenes dilemma mellem at føje den lille eller den store, når konflikterne mellem børnene opstår, kan til tider virke uløseligt.

Omvendt er der også klare fordele forbundet med næsten-tvillinger, der også kaldes pseudo-tvillinger:

– De har altid en jævnaldrende legekammerat med til kedelige familiefester, lange bilture og ferier, lyder det fra Linda, som er mor til Emil på ni, Julie på otte og efternøleren Magnus på to et halvt år.

Det var hele tiden planen, at der skulle være relativt kort tid mellem de to første. Men at det kun blev til 16 måneder, var ikke helt efter planen. I dag synes Linda, at det er “det helt rigtige”, de har gjort.

– I tiden inden Julie blev født, blev Emil så meget ældre og nemmere. Han kunne gå, han havde et godt sprog, han havde lært at spise nogenlunde selv. Så vi har aldrig fortrudt, at vi fik dem så tæt, selvom der var rigeligt med advarsler fra venner og kolleger, siger Linda.

Jalousi mellem søskende

Jalousi og misundelse mellem søskende er ikke af nyere dato. I bibelen findes flere fortællinger om problematiske søskendeforhold.
Den velkendte historie om Kain og Abel er blot en af flere brødrefortællinger i 1. Mosebog med en lang række fælles træk. Ud over Kain og Abel findes historien om brødrene Jakob og Esau, der er tvillinger, men med Esau som den førstefødte.

Fra begyndelsen er der kamp om retten til at være den førstefødte, og historien ender med, at Esau bliver bedraget af sin bror Jakob, som narrer faren til at velsigne ham som den førstefødte.

Kain dræber Abel for at gøre sig fri af sit evindelige mindreværd, da han føler, at Gud bedre kan lide Abel end ham selv. Gud forsøgte, ligesom moderne forældre, at belære Kain om, at han ikke havde nogen grund til misundelse, men Kain kunne ikke frigøre sig fra sit had.

LÆS OGSÅ: 5 typiske bekymringer når du venter barn nummer to

– Det er jo ikke tilfældigt, at en af bibelens første historier handler om et brodermord. Søskendejalousi og -misundelse har været et universelt problem i hele menneskets historie, siger psykolog Finn Korsaa, der har specialiseret sig i børneopdragelse, familieliv og parforhold.

Men i modsætning til bibelens historier hænger moderne jalousi og misundelsen ofte sammen med forældrenes trang til at ligestille børnene, mener Finn Korsaa – i et misforstået forsøg på netop at undgå jalousi. Af samme grund oplever mange, at jalousien er størst der, hvor aldersforskellen er mindst – netop fordi mange forældre glemmer at behandle de næsten lige gamle børn forskelligt.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du gøre forskel på dine børn

– Det er en nødvendig udvikling for ethvert barn at komme ud af mors favn. Adskillelsen skal finde sted, og det er sådan set ikke for tidligt, at det sker i en alder af halvandet år. Men selv om der kun er mellem et og to år imellem de små, har den førstefødte krav på særstatus. At være den ældste i en søskendeflok går i blodet på et barn – det er simpelthen en del af den førstefødtes psykologi at have særlige rettigheder i forhold til mindre søskende,” siger Finn Korsaa.

Han opfordrer derfor til, at man dropper ligemageriet:

– Millimeterdemokrati er en stor misforståelse, der desværre har været enormt udbredt de seneste årtier, siger Finn Korsaa.

Mangel på overskud

Når en mindre søskende ankommer til familien, mister den større søskende opmærksomhed. Kvitterer man ikke med særlige privilegier og hensyntagen, kan resultatet ofte være en grov og til tider voldelig opførsel fra storebrors eller storesøsters side.– Man skal selvfølgelig gribe ind, hvis den store er fysisk grov over for den lille. Men det er vigtigt at give den store mulighed for at lufte sine frustrationer – verbalt naturligvis.Giv ham lov til at svare på spørgsmål som: ’Synes du, lillesøster er dum?’LÆS OGSÅ: Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?Og sig så noget i retning af ’Jeg kan godt forstå, du synes, lillesøster tager meget af min tid, men husk, at du har en helt særlig plads i mit hjerte!’ Man er nødt til at kunne rumme den stores frustrationer,” siger Finn Korsaa, som ikke ser noget galt i at få børn lige efter hinanden – så længe forældrene har det nødvendige overskud i en ofte travl og hektisk hverdag.– Der har aldrig været bedre muligheder end i dag for at planlægge børnefødsler og dermed familiens størrelse. Alligevel virker det, som om forældre er langt bedre til at planlægge deres uddannelse og karriere end at tilrettelægge et fornuftigt familieliv, fortæller Finn Korsaa, der fra sin private praksis oplever, at hele grundlaget for familielivet – nemlig parforholdet – ofte er det første, der bliver tilsidesat, når hverdagen er fyldt til bristepunktet med karriere, børn og fritidsaktiviteter.LÆS OGSÅ: 1, 2 eller 3 – hvor mange børn vil du have?Han opfordrer til god, gammeldags familieplanlægning, hvor forældrene for alvor spørger sig selv, om de har tid og overskud til at få endnu et barn.– Mange forældre påtager sig alt for meget oven i det at få børn. Og dem, der kommer til at lide afsavn, er selvfølgelig børnene, når forældrene ikke har overskud til at tackle konflikterne – og ikke mindst forældrenes parforhold, som nedprioriteres i alt for mange tilfælde, siger han.

Særlige privilegier

Linda og hendes mand gør sig kun få anstrengelser for at give den ældste, Emil, særlige privilegier. I det hele taget har de aldrig haft vanskeligheder med jalousi børnene imellem – måske fordi de er hvert sit køn, og fordi lillesøster har været der, lige siden Emil var godt et år gammel.– Emil sad tit ved mig og fik læst en bog, når jeg ammede Julie. Han lå også ved siden af hende på puslebordet, når hun blev skiftet. Han fik lov til at være med til alt i de første uger, selvom det var ret anstrengende, husker Linda, som også købte en brugt tvillingebarnevogn, så hun kunne køre ture med begge børn.– Vi har givet dem en stor samhørighedsfølelse ved altid at lege ’dem mod os’, når vi skulle lave sjov. Vi prøver stadig at holde dem på samme ’hold’ og undgå, at deres diskussioner kommer til at dreje sig om at vinde sympati hos os. De bliver først rigtigt uvenner, hvis min mand eller jeg begynder at tage sympati for den ene, siger Linda, som dog lader den store, Emil, læse, efter børnene er puttet klokken 20.00.De andre falder nu også i søvn, så det giver nærmest sig selv. Ellers begrænser de særlige privilegier sig til, at Linda og Bjørn ”i det skjulte” gennem samtaler lader det sive igennem, at mor og far godt véd, at Emil er den ældste og dermed den klogeste – og så er det sådan set dét.

Mangler tid

For Jesper og Kristina fra Valby ved København var det ikke uden problemer at få deres første barn. Derfor var det en stor lykke, da Kristina, allerede da den førstefødte var syv måneder gammel, oplevede at blive gravid med nummer to. Men det har også været hårdt til tider.– Jeg synes, at jeg ofte har siddet i sofaen med et barn ved brystet og haft dårlig samvittighed over ikke at kunne lege med den store, siger Kristina, som egentlig synes, at der bør være længere tid mellem børnene, så de kan få al den opmærksomhed, som de fortjener, uden den stress, det kan give, at der også er en anden at passe på.LÆS OGSÅ: Søskende – det betyder dine børns plads– Men, tilføjer hun, man kan allerede mærke, at de har stor glæde af hinanden. Lillesøster får nogle knubs en gang imellem, men hun får også en masse kærtegn fra ham. Han elsker hende helt sikkert.Kristina og Jesper oplevede ingen særlig reaktion hos den førstefødte Joel, da hans lillesøster kom til verden. Men efter nogle måneder blev han ofte hidsig og græd meget. Om det er jalousi, ved Kristina ikke. Men parret har været mere opmærksomme på at gøre ting med børnene enkeltvis. Så er der bedre mulighed for at give hvert af børnene fuld opmærksomhed.– Når man får en lillesøster eller en lillebror, er man udsat for et stort tab. Man mister helt enkelt cirka 50 procent af alt det, man har haft hele sit liv: forældrenes tid og opmærksomhed. Samtidig er barnet i konflikt med sig selv: Han eller hun vil gerne dele forældrenes, vennernes og bedsteforældrenes glæde over den lille nye og mærker samtidig sorgen og vreden over tabet, siger familieterapeut og forfatter Jesper Juul og tilføjer:– For det meste vinder de positive følelser, men det er vigtigt at give barnet luft for de andre følelser. Tag den store på skødet, klø ham i nakken, og sig for eksempel ’Det er dejligt, at vi har fået en lillesøster, men det må også være irriterende for dig, at vi pludselig ikke har så meget tid til at lege med dig. Jeg kan godt forstå, at du bliver sur nogle gange, anbefaler Jesper Juul.LÆS OGSÅ: Søskende: Sådan tackler du dine børns forskellighederEller når den lille sover: ‘Puha, nu sover hun endelig! Så kan vi to få tid til at hygge os – det har jeg savnet, siden hun blev født!’Forældrene må huske, at den ældste er udsat for et tab, og at hans glæde over lillesøster ikke kan være udelt. De såkaldt negative følelser aftager ifølge Jesper Juul i styrke, når de bliver anerkendt. Alligevel er det vigtigt at sige klart fra, hvis den store bliver direkte grov.– Se ham i øjnene og fortæl ham, at du ikke vil have det, men straf ham aldrig! Det forværrer hans dilemma, og gør ham endnu mere usikker på sin nye rolle og betydning i familien, advarer Jesper Juul.

Forskellige børn forskellige behov

 Forbliver problemerne uløste, vil familien opleve daglige konflikter under hele opvæksten. De vil dels være ubehagelige for børnene, og dels ødelægge forældrenes romantiske forestilling om, hvor godt det er at være flere søskende.

For Jesper Juul handler det – i lighed med Finn Korsaa – om at gøre op med ligemageriet; hold op med at gøre alting “retfærdigt” – i hvert fald hvis retfærdighed betyder millimeterdemokrati:

LÆS OGSÅ: Hjælp dine børn til at blive lykkelige søskende

– Gør det klart – i ord og handling – at retfærdighed betyder, at forskellige mennesker har forskellige behov, siger Jesper Juul, som dog på ingen måde vil fraråde forældre at få børn i hurtig rækkefølge.

Jesper og Kristina ville derimod gerne have haft lidt mere tid til at nyde deres første barn, inden de fik nummer to.

– Jeg synes, der bør gå længere tid mellem børnene, så de i de helt små år kan få den udelte plads og opmærksomhed, som de fortjener. Dog skal det ikke glemmes, at de tætte børn jo får stor glæde af hinanden. Men jeg tror, at to et halvt til tre år mellem børnene er bedre. Hvis den store er mere selvhjulpen, bliver man ikke så stresset over, at der er en anden at passe på, mener Kristina. 

LÆS OGSÅ: Søskenderækken: Ældst, yngst eller midtimellem?

LÆS OGSÅ: Søskende bliver klogere af at skændes

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: 6 myter om søskende

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Brevkasse, Tvillinger, Familieliv og Tumling