Her på siden kan du læse artikler om, hvordan dronningen ser sig selv i rollen som mor og bedstemor, og hvad det har betydet for hende at få lov at udleve sin kunstneriske side.
Som konsekvens af, at Dronning Margrethe er en del af en søskendeflok bestående udelukkende af piger, blev der er i 1953 indført en ny tronfølgelov, der gav Danmark betinget kvindelig arvefølge, hvilket i praksis medførte, at hun d. 14. januar 1972 blev Danmarks første officielle kvindelige regent.
Da Dronning Margrethe blev født, var loven endnu sådan, at grev Ingolf var tronarving. Med andre ord lå det ikke i kortene, at Margrethe skulle blive regent, og hendes navn er derfor ikke valgt med det for øje.
Hun er derimod opkaldt efter sin mormor Margaretha, der var engelsk, og som døde, da Margrethes egen mor, Dronning Ingrid, var blot ti år gammel. Margarethas kælenavn var ”Daisy” efter det engelske ord for marguerit, og det er sidenhen også gået i arv til Dronning Margrethe.
Det er også i denne historie grundlaget for Georg Jensens populære Daisy-serie skal findes. Dronning Ingrid bar nemlig en broche af den slags til sit bryllup, som hendes far havde fået lavet til minde om hendes afdøde mor. Selvsamme broche bar Dronningen selv til sit eget bryllup i 1967, og i 1987 blev margueritten officielt Danmarks nationalblomst.
Prinsesse Margrethe blevet gift med den franske diplomat og greve Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat d. 10. juni 1967. Herefter blev han til H.K.H. Prins Henrik af Danmark.
De to mødte hinanden i 1965 i London og kunne i 2017 fejre guldbryllup. Det første møde foregik ved en tilfældighed, da Dronningen læste i London og var inviteret til middag, hvor hun blev placeret ved siden af en fransk diplomat; Henri.
Prinsgemalen skriver om mødet i sin biografi fra 2010, ”Skæbnen forpligter”, at han først opfattede sin borddame som genert, så han brugte, hvad han beskriver som, pariser-vid for at få samtalen i gang:
”Min bordfælle behøvede ikke mine forsøg for at få samtalen til at folde sig ud. Hun var kvik i replikken. Hun var kultiveret. Hun var seriøs, havde et strålende vid og kombineret med oprigtige meninger uden dog at vove sig ud i det originale. Jeg følte mig øjeblikkeligt tiltrukket af hende.”
Et år senere stødte de to unge atter på hinanden. Denne gang til et skotsk bryllup, og det var her, den søde musik opstod, som Dronningen har beskrevet det i sin egen biografi ”Enegænger”: ”Den aften blev jeg klar over, at jeg var vildt forelsket i ham.”
Sammen fik de to drenge, Kronprins Frederik og Prins Joachim. De to er født med under halvandet års mellemrum og er, hvad man betegner som pseudotvillinger. Kronprinsen er født 26. maj 1968 og Joachim d. 7. juni 1969. Begge prinser har givet Dronning Margrethe fire børnebørn. Frederik har sammen med kronprinsesse Mary:
Dronningen bor på Amalienborg Slot i vinterhalvåret. Når de lyse nætter bliver længere og temperaturen stiger, rykker hun og prinsgemalen teltpælene op og flytter ind på Marselisborg Slot i Aarhus. Her bruger Dronning Margrethe blandt andet tid på rosenhaven, der er en del af den 13 hektar store park, som omgiver slottet, der blev opført i 1899-1902. Parken er anlagt i engelsk stil med små søer og kunstværker rundt omkring på græsset og i vandet.
Julen fejrer Dronningen som oftest også på Marselisborg Slot, hvor hun følger en række traditioner fra sin barndom. Blandt andet spiser Kongefamilien ikke ris a la mande, men risengrød med mandel i juleaften.
Dronningen får som sådan ikke løn. Hun får derimod penge fra staten, som kaldes apanage. Pengene skal gå til at opretholde officielle pligter og holde slottene ved lige. Pligterne indebærer blandt andet at:
Selvom Dronningen er fuldt beskæftiget som regent, har hun flere uddannelser bag sig.
Dronningen taler desuden fem sprog: dansk, fransk, svensk, engelsk og tysk. Om sin tid på kostskole har Dronningen tidligere sagt til ALT for damerne:
”Det var et meget vigtigt punkt for mig, fordi jeg fik lov til at være hjemmefra på egen hånd et helt år. Jeg syntes, det var pragtfuldt! Jeg savnede altså ikke at være hjemme et øjeblik. Mine stakkels forældre syntes faktisk, at det var lige rigeligt, at jeg faldt SÅ godt til på skolen, for jeg glemte vistnok at skrive breve i lang tid. Det var ikke så godt.”
Margrethe er glad for at tegne, male og sy, når hun har tid for sig selv, og flere af hendes bedrifter har også været udstillet på blandt andet Brandts Klædefabrik i Odense, Aros i Aarhus og Arken i Ishøj.F
Hun er designeren bag Bispekåberne, der er taget i brug i Aarhus, Viborg og Helsingør Domkirke og har lavet scenografi til Det Kongelige Teater. Men hun ved også, at hun altid først og fremmest er Danmarks dronning, og det holder hun sig for øje.
”At kunne udøve noget på den kunstneriske side betyder enormt meget for mig. Det er ikke kun et frirum, det er meget mere end en hobby. Kunsten er et sted, hvor jeg lader op, og hvor jeg kommer af med en anden form for energi end den, jeg ellers bruger af i min hverdag. Kunsten giver mig noget at gå videre med i min stilling som dronning, og det at være dronning giver mig noget i forhold til kunsten.”
Kilder: Kongehuset, Naturstyrelsen, ALT for damerne, TV2, DR