Med håndtasken placeret i kurven
på sin rollator trådte dronning
Margrethe med raske skridt ind i
Havesalen på Fredensborg Slot.
Blot 14 dage efter udskrivelsen fra den
seneste indlæggelse på Rigshospitalet, og
endnu med mærker i ansigtet efter det seneste fald, var den 86-årige majestæt tilbage i offentligheden. Men der var også en helt særlig anledning.
Her skulle hun overrække Prins Henrik
Prisen, Danmarks største litteraturpris,
som har navn efter hendes afdøde mand,
der på dagen ville være fyldt 92 år.
Artiklen fortsætter under billedet:
Dronningen var
klædt i en rød
nederdel og en
af sine farverige
ternede jakker.Foto: Henrik R. Petersen
Prisen, der uddeles i samarbejde med
Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk
Forfatterforening, gik til Pia Tafdrup for
gennem fem årtier at have beriget dansk
litteratur med en højt kvalificeret, original
og varieret poesi.
Artiklen fortsætter under billederne:
Dronningen
og Tafdrup
flankeret af
Niels Aage
Kjær og
hans hustru, Ellen
Margrethe.
Kjær, der er
Danmarks
8. rigeste.
Han er bestyrelsesformand i den
verdensomspændende
Galten-virksomhed
AVK, som
generøst
sponsorer
litteraturprisen.Foto: Kongehuset
Prisuddelingen
blev afholdt i den
historiske Havesal,
der prydes af 300 år
gamle lofts- og vægmalerier.Foto: Henrik R. Petersen
Udover en af prins Henriks skulpturer medfulgte der et hæderslegat på 300.000 kroner.
Selv om dronningen var ganske veloplagt, var hun tydeligvis fortsat præget af
sygdomsforløbet.
I første omgang var hun
midt i maj blevet indlagt med hjertekramper og fik ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Efter udskrivelsen faldt hun desværre
hjemme på Fredensborg og måtte tilbage
på Rigshospitalet. Her blev hun behandlet
for en større blodansamling i hofteregionen og var efterfølgende indlagt i fire dage.
Artiklen fortsætter under billedet:
Alle holdt vejret, da hun rejste sig og
gik uden stok eller rollator. Heldigvis
var det helt uden problemer.Foto: Henrik R. Petersen
Sidste år faldt hun også på Fredensborg
og pådrog sig et brud på venstre hånd samt
en skade omkring nakkehvirvlerne.
Dronningen skal fortsat tage den med ro,
men humøret fejler i hvert fald ikke noget,
så hvis helbredet arter sig, kan hun forhåbentlig se frem til en god, lang sommerferie
med ophold på slottene i Aarhus, Gråsten
og Cahors i Frankrig.