-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem
-
Janni Ree afslører stort problem
-
Janni og Jeppe afslører: Nu er datoen sat
-
Janni Ree åbner op om flytning: Fuldstændig frustreret
-
SE DEN VILDE VIDEO: Janni Ree revet rundt af verdenskendt stripper
-
Lå ikke i kortene: Janni og Jeppe tager kæmpe skridt i forholdet
-
Efter strid med Karsten: Janni Ree vender tilbage med ekstra kapitel
-
Janni Ree advarede kæresten fra starten: De har førsteprioriteten
-
Janni i chok: Det værst tænkelige er sket

Gravid og på flugt gennem Europa: Femia kæmpede for sin families liv
Hun har overlevet flugt, fattigdom og håbløshed – i dag bruger Femia dele af sin vilde livshistorie til at få folk til at grine.
Lyset dæmpes på cocktailbaren Alberts i Aarhus. Publikum finder deres pladser, og aftenens komikere venter i kulissen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Én af dem er 62-årige Femia Ranjbar Darestani, som mange måske også kender fra DR's nye datingprogram "Hotel Romantik". Hun skiller sig ud på scenen. Ikke kun fordi hun er den eneste kvinde i lineuppet, men også fordi hun er ældre end sine mandlige kolleger og den eneste med iransk baggrund. Alligevel udstråler hun ro og selvtillid.
– Året 1990 gjorde mig hårdhudet, og der skal meget til at slå mig ud, fortæller hun med et skævt smil, da HER&NU fanger hende i backstage inden hendes optræden.

Flygtede i 7 måneder
Femia kom til Danmark i 1990 efter en lang flugt fra Iran. I 1989 forlod hun hjemlandet sammen med sin mand og deres otteårige søn uden GPS og smartphones.
– Vores rejse tog 7 måneder. Vi var unge, uerfarne, og jeg var lige blevet gravid, fortæller Femia og fortsætter:
– Vi havde næsten ingen penge og kunne ikke tjene noget undervejs. Så de penge, vi havde, skulle vi passe på. Jeg husker tydeligt, hvordan vi delte en portion couscous i tre, fordi det var det billigste, vi kunne finde. I dag kan bare ordet couscous gøre mig helt grøn i ansigtet. Det var meget frygteligt.
Undervejs gennem Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien – midt under Ceausescus regime – oplevede Femia og hendes familie et ekstremt fysisk pres.
– Da vi ankom til Tyrkiet, fik jeg så meget stress, at jeg blev blind. Jeg kunne ikke se i tre dage. Jeg vidste slet ikke, at stress kunne gøre en blind. Jeg gik bare rundt i gaderne og ledte efter en læge, fortæller hun og forklarer, hvordan de også stiftede bekendtskab med ekstrem fattigdom.
– I Rumænien havde vi ikke råd til hotel, så vi boede hos en fattig familie på syv. De havde så lidt, at det nærmest var gratis for os at være der.
Valgte familien over livet
På et tidspunkt blev situationen så desperat, at Femia overvejede det værst tænkelige.
– Jeg kæmper stadig med tårerne, når jeg taler om det. På et tidspunkt havde vi kun 100 dollars tilbage og sad fast i Rumænien. Så jeg sagde til min mand: "Du og vores søn. I skal tage videre selv." Jeg havde besluttet mig for at kaste mig selv i vandet. Alt, jeg tænkte på, var min søns fremtid, fortæller hun.

Heldigvis nåede familien aldrig dertil. Femias søster og bror var allerede i Danmark, og hendes svoger sendte dem 1500 dollars – nok til, at familien kunne komme videre med fly til Danmark.
– Da flyet lettede, faldt der en sten fra mit hjerte, siger Femia stille.
Fortiden som brændstof
På trods af den barske rejse ser Femia i dag sin fortid som en styrke.
– Den har gjort mig til den, som jeg er i dag, fortæller hun.
I dag bruger hun sin historie aktivt i sit stand-up-materiale med både varme og humor.

– Jeg har et sæt, der handler om sprog og integration. Det er altid godt materiale til jokes, siger hun med et grin.
Tiden i "Hotel Romantik" bliver også taget under kærlig, humoristisk behandling i hendes shows.

Man kan se "Hotel Romantik" hver fredag klokken 20:00 på DR1 eller på DRTV.