Thomas Blachman og Oh Land.

Reagerer på Oh Land-exit: "Du er den bedste dommer, der har været"

Samtidig med at Thomas Blachman roser Oh Land for hendes indsats i "X Factor", retter den mangeårige dommer også en skarp kritik mod tv-branchen.

logo herognu HER&NU HN

I går delte Nanna "Oh Land" Fabricius, 41, på Instagram, at hun ikke vender tilbage i underholdningsprogrammet "X Factor" på TV 2. 

– Jeg skal ikke være dommer i "X Factor" mere. Det var ikke mit valg. Jeg har elsket det arbejde i alle de år og er ked af at skulle tage afsked under så hårde omstændigheder, lød det. 

I september trak Oh Land sig nemlig fra "X Factor", hvor sanger Drew Sycamore, 36, overtog hendes plads i dommerpanelet sammen med Thomas Blachman og Benjamin Hav, 41. Beslutningen kom, efter at hendes nyfødte datter, Bellis, blev diagnosticeret med en sjælden og aggressiv kræftsygdom og måtte i behandling. Datteren er kræftfri i dag. 

Thomas Blachman, 63, der gennem mange år har været en del af "X Factor", har også kommenteret opslaget. Her roser han sin tidligere meddommer.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Tv-branchen er den koldeste i røven branche af dem alle sammen - selv jeg kan åbenbart heller ikke ændre på dette faktum. Nanna, du er den bedste dommer, der har været. Ikke mindst dine visualitet af musikken er historisk på tv uanset domæne, skriver han og fortsætter:

– Nanna, jeg elsker dit væsen, og sammen med Bellis (Oh Lands datter, red.), er du kommet for at tage alt det tilbage, der er dit for evigt i al evighed for altid. Bare vent og se.

Redaktør Dorte Borregaard oplyste i den forbindelse til Ekstra Bladet, at hun ikke kommenterer konkrete ansættelsesbeslutninger.

– Vi har været utrolig glade for Nanna som dommer i "X Factor" gennem fem sæsoner. Vi ser på dommerkonstellationen fra sæson til sæson, og jeg kan selvfølgelig ikke kommentere på konkrete ansættelsesbeslutninger, udtalte hun til mediet.