Flere voksne står på række i en lys gang og ser ind i kameraet
Sæson 10 af "Stormester" med Jacob Riising, Katinka Bjerregaard, Lisbeth Wulff, Rasmus Wallbridge og Peter Werner.

Indrømmer løgn i "Stormester": Produktionen tvang mig

Programmet tog en drejning, og nu undskylder Peter Werner overfor Chili Klaus.

logo herognu HER&NU HN

At alt ikke er, som det ser ud til i "Stormester", står efterhånden klart. Men i sidste uges afsnit var der tale om både tv-snyd og en lodret løgn overfor ikke bare seerne, indrømmer Peter Werner.

– Vi har løjet for jer alle sammen, og vi har løjet for Chili Klaus. Det lyder som om, jeg har været Chili Klaus utro, men det har jeg næsten også i hans verden, tror jeg, sådan indleder Peter Werner en video på Facebook.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Under en udfordring, hvor man kan vinde fem point, beslutter Peter Werner sig for at skrive til Chili Klaus og spørge, om han vil komme ind i studiet og servere nogle chilier for Peter. Det vil han gerne.

– Der sker så det, at Chili Klaus får den geniale idé, fordi han er en fucking mad man, at jeg skal slå en verdensrekord i at spise flest chilier på et minut. Så jeg siger selvfølgelig ja, jeg er ikke en lille kylling, så det er det, vi gør, fortæller "Stormester"-deltageren.

Da programmerne skal filmes i studiet, opstår der dog et problem, og udfordringen tager en drejning.

– Inden vi skal lave det her, får jeg så at vide af produktionen, at jeg må kun spise én chili. Der er det, at vi filmer to live-programmer af tre timers varighed på en aften, og det her er halvt inde i programmet, så de er simpelthen bange for, at jeg dør, tror jeg, fortæller han og fortsætter:

– Så aftalen bliver, at jeg skal bare spise én chili, og så ville det sjove jo være, at man stiller noget stort op og fejler. Problemet er, at det får vi ikke kommunikeret. Jeg får ikke snaket med Chili Klaus. Produktionen får ikke sagt det til Chili Klaus, så Klaus tror stadig, jeg skal slå en fucking verdensrekord.

Derfor ser man en noget overrasket Chili Klaus i programmet, og Peter Werner undskylder nu.

Se hele videoen herunder: