Voksede op i voldsramt familie: Mor slog far ihjel

Voksede op i voldsramt familie: Mor slog far ihjel

Charlize Theron voksede op som enebarn i en meget dysfunktionel familie med sin mor og sin far, der var alkoholiker.

logo herognu HER&NU HN

De fleste kender Charlize Theron fra biograflærredet blandt andet som en actionkvinde, der klarer sig igennem alverdens farlige situationer. 

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson om bryllupsplaner: Vi har én udfordring

I virkeligheden har den 50-årige skuespiller også haft sine egne voldsomme traumer at kæmpe med, og når hun skal portrættere stærke kvinder, er det hendes egen mor, Gerda, hun bliver inspireret af.

Artiklen fortsætter under videoen:

Charlize voksede nemlig op som enebarn i en meget dysfunktionel familie med sin mor og sin far, der var alkoholiker.

– Det var en ret håbløs situation. Vores familie sad ligesom fast i det. Og den daglige uforudsigelighed ved at leve med en misbruger er noget, man bærer med sig i kroppen resten af livet. Jeg tror, vores familie var utrolig usund, og det hele skræmte os, har Theron fortalt til NPR i 2019.

Theron er meget tæt med sin mor, der i dag er 77 år, og de to har ofte været på den røde løber sammen gennem årene. Her ses de til Oscar-uddelingen i 2020, hvor hun var nomineret for sin hovedrolle i filmen ”Bombshell”.
Theron er meget tæt med sin mor, der i dag er 77 år, og de to har ofte været på den røde løber sammen gennem årene. Her ses de til Oscar-uddelingen i 2020, hvor hun var nomineret for sin hovedrolle i filmen ”Bombshell”.

En juniaften i 1991 kulminerede mange års vold i familien på deres gård i Benoni nær Johannesburg.

– Min far var så fuld, at han ikke burde have været i stand til at gå, da han kom ind i huset med en pistol. Min mor og jeg var inde på mit værelse og lænede os op ad døren, fordi han forsøgte at skubbe den op. Så vi stod begge to og pressede imod døren indefra for at forhindre ham i at komme ind. Han tog et skridt tilbage og skød bare gennem døren tre gange. Ingen af kuglerne ramte os, hvilket i sig selv er et mirakel, forklarede Theron og tilføjede, at hendes mor herefter forlod soveværelset, fik fat i skydevåbnet og skød sin kraftigt berusede ægtemand i selvforsvar.

Vidste du at ...

– Hendes mor købte i 1994 en envejsbillet til Los Angeles til Theron, som har boet der lige siden.

– Theron var den først sydafrikaner til at vinde en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Det skete for hendes rolle i filmen ”Monsters” i 2004.

– I 2007 startede hun Charlize Theron Africa Outreach Project, der arbejder for at sikre sundhed, uddannelse og sikkerhed for børn i det sydlige Afrika.

Efterfølgende lod Theron som om, det ikke var sket og fortalte folk, at hendes far var død i en bilulykke. 

Gennem årene har hun dog bearbejdet traumet og været meget åben omkring, hvordan det værste i højere grad var den daglige misbrug gennem hele barndommen snarere end den ene begivenhed, hvor hendes far døde. I dag er hun da også meget åben omkring, hvad der skete.

Theron med sin transkønnede datter Jackson i 2024. Jackson blev født som en dreng, men som blot treårig fortalte hun sin mor, at hun identificerer sig som en pige, og det har Theron støttet hende helhjertet i.
Theron med sin transkønnede datter Jackson i 2024. Jackson blev født som en dreng, men som blot treårig fortalte hun sin mor, at hun identificerer sig som en pige, og det har Theron støttet hende helhjertet i.

– Denne form for vold i familien – vold, der sker inden for hjemmets fire vægge – er noget, jeg deler med mange mennesker. Jeg skammer mig ikke over at tale om det, for jeg tror virkelig, at jo mere vi taler om de her ting, jo mere går det op for os, at vi ikke er alene. For mig har det altid handlet om, at denne historie i bund og grund handler om at vokse op med misbrugere – og hvad det gør ved et menneske.

Alenemor til to

Theron har altid vidst, at når hun skulle være mor, var det gennem adoption, fordi hun gennem sin opvækst i Sydafrika var vidne til, hvordan børn var i nød og boede på børnehjem omkring hende.

– Selv da jeg var i forhold, var jeg meget ærlig med mine partnere om, at min familie skulle skabes gennem adoption. Det var ikke en plan B for mig. Det var min plan A, fortalte hun til People i 2018.

I dag er Theron single og alenemor. Hun har flere seriøse forhold bag sig. Fra 2013 til 2015 var hun blandt andet i et forhold med den amerikanske skuespiller Sean Penn, 64, som hun ses med på billedet.
I dag er Theron single og alenemor. Hun har flere seriøse forhold bag sig. Fra 2013 til 2015 var hun blandt andet i et forhold med den amerikanske skuespiller Sean Penn, 64, som hun ses med på billedet.

I 2012 adopterede hun datteren Jackson alene, og i 2015 adopterede hun datteren August, og hun har tidligere åbnet op til Elle omkring at være en hvid mor til to sorte børn. Ved at være vidne til det racistiske Apartheid-styre i Sydafrika blev hun meget opmærksom på vigtigheden af lighed og menneskerettigheder.

– Jeg vil have, at de ved, hvem de er, og jeg vil have, at de er stolte af, hvem de er. At opbygge selvtillid i dem er et løfte, jeg gav mig selv, da jeg tog dem med hjem. De skal vide, hvor de kommer fra, og være stolte af det. Men de bliver også nødt til at forstå, at verden er anderledes for dem, end den er for mig – og hvor uretfærdigt det er. Hvis jeg kan gøre noget ved det, så vil jeg selvfølgelig gøre det.

Rundt om Theron

l Født den 7. august 1975

l Opvokset nær Johannesburg, Sydafrika

l Har både franske, tyske og hollandske rødder

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Voksede op i voldsramt familie: Mor slog far ihjel