Rikke Gøransson til 'Love Island' Pressedag 2025
Rikke Gøransson til "Love Island" Pressedag 2025

Rikke Gøransson om bryllupsplaner: Vi har én udfordring

Et bryllup kan fejres på en tonsvis af måder, og for tv-værten Rikke Gøransson og hendes forlovede, Bruno, er det ikke ligetil at vælge. 

logo herognu HER&NU HN

Det var en helt særlig tur til Mexico, da Rikke Gøransson optog til sæson 21 af "Paradise Hotel" tilbage i 2024. Her blev der skruet op for kærligheden, da værtens kæreste, Bruno Da Conceicao, gik på knæ. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Parret, der sammen har datteren Rio på 1 år, kan derfor se frem til bryllupsplanlægning, men de er endnu ikke landet på, hvordan kærlighedsfesten skal tage sig ud.

LÆS OGSÅ: Sofie Martinusen inden "Landmand søger kærlighed": Jeg er ængstelig

 – Jeg tror, vi kunne holde det på tusind måder. Vores udfordring er at vælge, hvilket slags bryllup vi vil have. Vi har ikke travlt med det, for der skal også sparres op. Vi sidder ikke på en kæmpe skattekiste og kan bare fyre den af, så der er også noget økonomi i det. Så rent økonomisk går vi og sætter lidt til siden, og så må vi se på det, siger værten, da vi møder hende til forpremieren på "Love Island". 

Rikke Gøransson ved dog allerede nu, hvordan hun ikke håber, at brylluppet skal foregå, selvom hun er åben for det hele. 

– Det kan være, at vi også ender med at gå på Rådhuset, men det ville være mit hadebryllup. Det ville jeg hade. Men selvfølgelig - vi har jo også en datter. Så det er noget med økonomi, timing og et valg, der skal tages, slår hun fast. 

LÆS OGSÅ: Rosa taler ud efter hård tid: Vi er vokset fra hinanden

Hvad er drømmen? 

– Det er på en strand. Men hvis det skal være på en strand, hvor der er solgaranti, så bliver det godt nok en dyr fornøjelse at få fløjet en masse mennesker derned. Nu må vi se. Det kan være, at det bliver i Brasilien om to år, og hvis man så smider en indbydelse ud i tide, så tænker jeg, at folk godt kunne finde på at holde en ferie omkring det, men det er også meget at kræve af folk, siger hun. 

Drømmen om Brasillien er langt fra tilfældig. 

– Min forlovede er fra Brasilien, og nu er min datter også halv brasiliansk, og der er masser af familie dernede, som ikke har de samme midler som familien i Danmark. Så kunne vi alle sammen være der, deler hun. 

Du kan se hele interviewet med Rikke Gøransson øverst i artiklen.