Jeg er en kvinde med to børn og skønne børnebørn. Jeg har et godt forhold til begge mine voksne børn, men tættest med min datter, fordi vi bor i den samme by. 

Mens min søn er karrieremenneske, så er min datter meget omsorgsfuld anlagt og har i tidens løb brugt sin tid på børn og familien deriblandt også mig, som hun altid har været sød til at tage sig af. 

Hun har således også altid haft travlt, men har alligevel virket tilfreds i det. Det synes jeg bare ikke, at hun gør længere, og det bekymrer mig.

Hendes yngste er lige flyttet hjemmefra som den sidste, og jeg ved ikke helt, om det er det, der nager hende. Under alle omstændigheder virker hun trist, og som om al energien er væk. 

LÆS OGSÅ

Lailas mand døde, før de kunne udleve drømmen – midt i sorgen tog hun et vildt valg

Laila og Ole Jørn havde været sammen i 35 år og var netop begyndt at drømme om et fælles otium med bed and breakfast, da han pludselig døde. I sorgen klamrede Laila sig til deres fælles drøm – og det blev holdepunktet i hendes livs stormvejr.

Når jeg spiser hjemme hos hende og min svigersøn er der pludselig meget stille, og stemningen er klemt. Min svigersøn har aldrig været en mand af mange ord, og jeg tænker, at min datter måske keder sig i sit ægteskab? 

Jeg har forsøgt at tale med min datter om, at jeg synes, hun har ændret sig, men hver gang er det endt i, at hun får samtalen vendt og begynder at spørge til mig eller taler om noget helt andet. Det er faktisk, som om hun vil undgå at tale om sig selv, hvilket undrer mig lidt, fordi hun ellers er fantastisk til at tale med andre om deres udfordringer. 

Desværre har min datter ikke nogen stor vennekreds, nok fordi hun har brugt så meget tid på sin egen familie. Jeg fornemmer derfor også, at hun er ensom, og det nager mig. Jeg kan derfor ikke helt finde ud af, hvordan jeg griber det her an. 

Skal jeg blande mig udenom? Eller skal jeg blive ved med at spørge til hendes velbefindende, også selvom hun ikke ønsker at tale om sig selv? Har du et råd? 

Hilsen den rådvilde mor

LÆS OGSÅ

Da Natasja Crone pludselig ikke kunne komme ud af sengen, indså hun, at der var noget grueligt galt

En diskusprolaps vendte for 15 år siden op og ned på Natasja Crones ellers aktive liv og tvang hende til at lægge løbeskoene på hylden. Efter to operationer og en genoptræning fandt hun endelig frem til en ny træningsform, som har fået en nødvendig og central plads i hendes hverdag.

Vibeke Dorph råder til at tage initiativ

Vi mennesker håndterer vores kriser forskelligt. Nogle har – måske som du og jeg – behov for at tale med andre om vores problemer og ad den vej få det vendt og drejet i selskab med en anden. Andre vil hellere tumle med tingene alene, før de måske finder en løsning eller er klar til at drøfte det med andre. 

Hvad der er bedst, må være op til den enkelte, men vi, der godt kan lide at tale om tingene, har ofte en uheldig tendens til at se skævt til dem, der ikke har det behov. Vi har det lidt, som om de skjuler noget for os, som om de er for stolte. 

Det er en fejl, for i de fleste tilfælde har den type mennesker bare brug for at tumle med problemerne selv. Det tror jeg også er tilfældet for din datter. For nu har du jo af flere omgange forsøgt at tale med hende uden held. Det tyder på, at hun ikke er klar til at vende problemerne med dig eller måske ikke synes, det lige er dig, det skal gøres med. 

LÆS OGSÅ

Lagengymnastikken er magisk, men som partner gør han mig ulykkelig - hvad gør jeg?

Læs med her, hvor sexolog og parterapeut Daisy Løvendahl guider en læser, der er i tvivl om, hvad hun skal gøre i et nyt parforhold.

Skal du derfor gøre noget godt for din triste datter, så synes jeg, du skal gå mere konstruktivt til værks. Du skriver, at hun altid har været noget for andre, så vær noget for hende. Vær den, der sørger for, at der sker noget sjovt og andet i hendes liv. 

Foreslå en weekendtur ud i landet, en frokost i byen, eller noget tredje. Du kender din datter, så du må om nogen vide, hvad hun godt kan lide. Prøv at få hende væk fra de vante rammer. Hun går sikkert og skal vænne sig til en ny hverdag, hvor hendes børn ikke længere er der. 

Det er en hård omgang, det husker du nok selv. Så i stedet for at blæse problemerne op ved at dyrke dem, så vis hende forsigtigt, at der altså også er sjove ting at se frem til, når børnepasningskapitlet er overstået.

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.