Par poserer på rød løber foran sponsorvæg ved Gadens Børn gallafest 2026.
Jesper Ravn med datteren Esther Zobel på rød løber til gallafest med Gadens Børn 2026.

Efter skilsmissen: Her bor Jesper Ravn nu

Jesper Ravn, som tidligere på året blev skilt fra Rigmor Zobel, er rykket fra Schweiz.

logo herognu HER&NU HN

I mere end 20 var Jesper Ravn og Rigmor Zobel gift, men tidligere i år blev de skilt i stilhed. 

Noget, der kom frem i september, da Zobel i et interview med Børsen omtalte ham som sin forhenværende mand. Det tidligere ægtepar har i en årrække boet i Schweiz, som de flyttede til i 2015. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Og mens Rigmor Zobel fortsat er bosat Schweiz, er Jesper Ravn flyttet til et helt andet land. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Festklædt par står på brosten foran Maribo Domkirke til bryllup
Jesper Ravn og Rigmor Zobel til Nicolai Zobel og Hannah Hovmands bryllup i Maribo Domkirke.

– Jeg bor faktisk i Monaco. Det er dejligt. Der har jeg boet i et års tid, fortalte han til HER&NU, da vi mødte ham på den røde løber til Gadens Børn Galla lørdag aften. 

Her ankom han med sin 22-årige datter, Esther Zobel Ravn, som flyttede fra Schweiz til Danmark for to år siden. Og Jesper Ravn nyder også at bruge tid i sit fødeland, slog han fast. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Par står på rød løber ved Gadens Børn gallafest 2026 foran sponsorvæg.
Det var vigtigt for Jesper Ravn at deltage i Gadens Børn Galla, som er et projekt, han selv støtter. – Det betyder rigtig meget. Min virksomhed har støttet Gadens Børn i mange år, og det er et virkelig godt projekt. Vi føler, at vi virkelig kan være med til at gøre en forskel for nogen, som virkelig har brug for hjælp, lød det fra Jesper Ravn.

– Jeg kommer engang i mellem og besøger Danmark. Jeg elsker Danmark – det er et dejligt sted, så jeg nyder at være her, når jeg er her. 

Både far og datter satte pris på at tilbringe aftenen i hinandens selskab. 

– Det betyder virkelig meget, for vi ser ikke hinanden så ofte. Velgørenhed har altid betydet meget for min familie og jeg, så da far sagde, at han havde hjulpet med det her, blev jeg så glad, fortalte Esther, der arbejder som model hos Scoop Models.