Mads Steffensen på Roskilde Festival 2026

Mads Steffensen afslører: Flemming smidt af holdet

Flemming var ikke til at styre, og det endte med at få konsekvenser 

logo herognu HER&NU HN

Der var både højt humør og store smil, da HER&NU mødte podcastvært Mads Steffensen på årets Roskilde Festival.

Mens Mads nyder en velfortjent sommerferie, inden han i august vender tilbage med nye afsnit af podcasten Mads og A-holdet, er det især familiens firbenede medlem, der fylder og ikke nødvendigvis på den gode måde.

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Det er bare mig og min kone og min uduelige hund Flemming. Vi ved ikke rigtig, hvor vi skal hen, men nu må vi se, hvor vi ender henne, fortæller Mads om familiens sommerplaner, der blandt andet byder på en tur til udlandet og en køretur rundt i Danmark i familiens folkevognsrugbrød.

Hunden Flemming har fået sit navn af en ganske særlig grund. Mads' gode ven og kollega hedder nemlig også Flemming, hvilket gør navnet til en intern joke.

Men den firbenede Flemming har tilsyneladende været lidt af en mundfuld.

– Jeg vil sige det sådan, at hvis nogen af jer kunne tænke jer en lille irriterende hund, der hedder Flemming. Så er han altså gratis til salg, siger Mads med et grin og fortsætter:

– Jeg tror, at han har angst og ADHD eller sådan noget.

Smidt af hundeholdet

Det stopper dog ikke der. Familien har også haft svært ved at få Flemming på rette kurs, og den firbenede ballademager har vist sig at være lidt af en udfordring at opdrage. Det fik da også konsekvenser.

– Han blev smidt af hundeholdet for dårlig opførsel. Det var min kone, der havde ham med, så jeg er uskyldig. Jeg blamer ikke mig selv, lyder det kækt fra Mads.

Privat danner den 56-årige podcastvært par med Marianne Steffensen. Og i år kan ægteparret fejre 23 års bryllupsdag, og sammen har de sønnerne August på 28 år, Noah på 25 år og Corfitz på 21 år.