Når man møder Natasha Kallehave, 30, der er aktuel i årets sæson
af 'Den store bagedyst', får man
indtrykket af en stærk, ambitiøs kvinde
med et godt hoved på skuldrene.
Artiklen fortsætter under videoen med Christina fra 'Den store bagedyst'...
Selvom hun drømte om at blive designer, ville livet, at hun fik en uddannelse i international salg og marketing,
og for nyligt blev hun forfremmet i den
tech-virksomhed, hvor hun arbejder. Selvom hun har fundet sin rette hylde,
betyder det langt fra, at hun har lagt sin
store kreativitet på hylden.
Natasha
elsker sko.
Således har
hun mere
end 120
par derhjemme.Foto: Bo Nymann
– Jeg har aldrig kun villet en ting. Men forhåbentlig er livet jo heldigvis langt, så
jeg regner med at kunne udleve mange
af mine drømme, fortæller Natasha, der
oprindelig kommer fra Mariager i Kronjylland, men som siden 2015 har boet i
København.
Med i musicals sideløbende med sit job har Natasha altid
gang i flere forskellige kreative projekter.
Hun elsker at sy, male og bage, men hun
er også en ferm sanger og danser.
– Jeg har flere gange været med i musicals, og jeg har sunget og danset, siden jeg var helt lille, forklarer multitalentet
og slår samtidig fast, at hun bestemt ikke
er færdig med at udfolde sig på de skrå
brædder.
– Jeg elsker at male, og jeg kan især godt
lide at male billeder med mange forskellige
lag. Derfor kan et maleri sagtens tage mig
en måned at male, fortæller Natasha.Foto: Bo Nymann
Natashas liv har ikke kun været en
dans på roser. I 2013 fik hun en alvorlig
rygskade forårsaget af en fitnessmaskine,
der gik i stykker, mens hun brugte den, og
det har efterfølgende vist sig, at skaden er
en diskusprolaps i lænden.
– Jeg fik først en MR-scaning i februar
sidste år. På det tidspunkt var skaden
ni år gammel, og jeg havde gået med
daglige smerter i al den tid, forklarer
Natasha, der de seneste tre år har haft
glæde af at gå til osteopat to gange om
måneden.
Vigtig træning
Træning har altid fyldt meget i hendes
liv. Hun begyndte at danse i en alder af
blot tre år, og siden har hun været på
landsholdet i cheerleading fra 2013 til
2014 og på landsholdet i bodybuilding i
2016. Selvom hun ikke dyrker elitesport
længere, har hun bevaret sin sportslige
tilgang til livet, og hun træner fortsat
gerne hver dag.
rigtig godt
lide at sy,
og jeg har
selv syet
kjolerne til
forskellige
arrangementer, jeg
har været
til, forklarer
Natasha,
der søgte
ind på Designskolen
fire gange
uden held.Foto: Bo Nymann
– Min træning betyder rigtig meget
for mig, og selv om jeg i perioder har
smerter, så definerer det på ingen
måde mit liv.
Hendes store gåpåmod og viljestyrke
har hun taget med sig ind i sin deltagelse i 'Den store bagedyst', og hun er
efterfølgende kun blevet gladere for at
bage.
– Jeg har elsket at være med, og jeg
ser frem til mulighederne, der måske
kommer efter Bagedysten. Det kunne
være fedt at arbejde mere kreativt sideløbende med dét, jeg allerede gør.