Saseline Dreyer

Saseline Dreyer fortæller om uforglemmeligt festivalsminde

Den 43-årige iværksætter glemmer aldrig den koncert

logo herognu HER&NU HN

Da HER&NU møder Saseline Dreyer på Roskilde Festival, er det især ét særligt festivalminde, der dukker op hos den 43-årige tidligere sanger og iværksætter.

Artiklen fortsætter under videoen. 

For to år siden havde hun nemlig sin søn Sean med på festivalen for første gang, og det blev en oplevelse, hun sent vil glemme.

– For to år siden havde jeg min søn Sean med, og der så vi Tobias Rahim på Orange. Og det er det der med at se sine børn opleve noget på den måde for første gang. Det var en fed oplevelse. Jeg har så mange af dem selv, men det var fedt også at se hans reaktion på den energi, der var i luften, fortæller Saseline Dreyer til HER&NU.

Sean, som Saseline har med den tidligere tennisspiller Frederik Fetterlein, er i dag 18 år og har netop skrevet kontrakt med F.C. København.

Og selvom Sean har oplevet Roskilde Festival, lever han ikke helt det samme festivalliv som mange af sine jævnaldrende.

– Jeg tror generelt, at hvis man ikke har den der med, at man er med i den samme kultur, som mange unge er i Danmark med, at man drikker, så tror jeg, at det er svært. Han spiller fodbold hver dag, og han skal træne op allerede om en uge, så han dyrker ikke den kultur på samme måde, siger Saseline.

For den stolte mor var det dog nok blot at opleve festivalens helt særlige stemning gennem sin søns øjne.

Resten af sommeren skal bruges på arbejde, og så rejser Saseline og sønnerne Sean, 18, og Dexter, 11, til Barcelona i et par dage i den kommende uge.