frikadeller med hummus

Deller med hummus & pita

Nem og sund hverdagsmad.

4

Ingredienser

  • 40 g bulgur + ½ dl kogende vand
  • 400 g hakket, magert kalve-og flæskesmåkød
  • 1 tsk salt, peber
  • 1 æg
  • 1 hakket løg
  • reven skal af 1 ubehandlet citron
  • ca. 1,5 dl hakkede spinatblade
  • olie til stegning
  • Hummus med grillet peber:
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 chili
  • 2 fed hvidløg
  • et stykke tyndskåret citronskal
  • 1 dåse velafdryppede kikærter
  • 1 spsk olivenolie
  • citronsaft
  • 2 fuldkornspitabrød

  1. Sådan gør du: Kom bulguren i en skål, hæld vand over, og lad den trække, til al væde er opsuget. Rør kødet med bulgur, salt, peber og æg. Tilsæt løg, citronskal samt spinatblade, og rør farsen godt igennem. Du kan også komme alle ingredienser i en foodprocessor og blende dem til en fast fars. Del og form farsen til 16-20 små frikadeller, som steges gyldne og sprøde på panden i lidt olie. Ryst panden godt undervejs, så dellerne bliver stegt ensartet.
  2. Flæk og udkern peberfrugt og chili, grill dem i ovnen, til skindet er mørkt og blistret. Flå skindet af både peberfrugt og chili, og kom begge dele i blenderen. Blend dem med hvidløg, citronskal og kikærter samt olie. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  3. Flæk og grill pitabrødene, og server dem til dellerne med hummus.
  4. Tip! Gode proteiner fra både kød og kikærter holder dit blodsukker stabilt. Røde peberfrugter er fyldt med C-vitamin, der styrker dit immunforsvar samt kostfibre, som hindrer ophobningen af kolesterol og sørger for en god fordøjelse.
  5. Energi pr. person: 430 kcal, fedt 28% protein 30 %, kulhydrat 42%