3 søde sager: Dessertdrømme
Lyst til sødt? Så får du lige tre (næsten) sunde desserter med mørk chokolade. Find din favorit …
12 stk.
Ingredienser
- 1. Fuldkornscookies
- 1 dl fuldkornsspeltmel
- 1 dl hvedemel
- 1 dl havregryn
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 knsp salt
- 5 hakkede valnøddekerner
- 35 g hakket mørk chokolade 70-85%
- 1 dl øko-kokossukker
- 1 spsk neutral olie
- 1 dl letmælk
- 2. Marengsdrømme
- 3 æggehvider
- 150 g sukker
- et par dråber eddike
- 50 g mørk chokolade 70-80%
- 1 knivspids havsalt
- grønne anisfrø
- 3. Chokoladebrud
- 200 g mørk chokolade 70%
- ½ dl gojibær
- ½ dl græskarkerner
- ½ dl speltflager
- ½ dl tørrede tranebær
- lidt havsalt og tørret lavendel efter smag
Sådan gør du:
- 1. Fuldkornscookies
- Bland alle tørre ingredienser inkl. nødder og chokolade i en skål. Rør sukker, mælk og olie sammen, og rør væsken, lidt efter lidt, i de tørre ingredienser. Sæt dejen i 12 klatter på en bageplade, brug en ske, og glat dejen lidt ud med bagsiden af skeen. Bag kagerne ved 200° i 12-15 min., og lad dem afkøle på en bagerist.
- Energi pr. stk.:130 kcal
- 2. Marengsdrømme
- Pisk æggehviderne næsten stive. Pisk sukkeret i lidt efter lidt. Pisk, til sukkeret er opløst og marengsen helt stiv. Tilsæt eddiken undervejs. Smelt og smag chokolade til med havsalt og lidt grønne anisfrø, og vend den forsigtigt i marengsen. Sæt store skefulde af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 100° ca. 1 time, sluk ovnen, og lad dem afkøle derinde. Serveres som de er eller med en lille kugle vaniljeis.
- Energi pr. stk.: 80 kcal
- 3. Chokoladebrud
- Smelt chokoladen. Bland bær, kerner, flager og krydderier. Rør halvdelen af blandingen i chokoladen, bred den ud i et tykt lag, og drys resten af din bærblanding over, evt. med lidt lavendelkviste. Lad chokoladen stivne - den må gerne se lidt hjemmelavet ud. Serveres i brud.
- Energi pr. stk.:130 kcal