kylling og salat

Kylling med masser af smag

Denne kyllingerilette passer godt til forret eller frokost

4

Ingredienser

  • 2 store kyllingeover- og underlår ca. 500 g
  • 1 spsk olivenolie et par timiankviste
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk groftkværnet hvid peber
  • 1 lille fennikel
  • 1 finthakket skalotteløg
  • 1-2 fed finthakkede hvidløg
  • ¼ udkernet, finthakket æble
  • 2 spsk vand eller kyllingebouillon
  • SALAT:
  • resten af fennikel & æble
  • lidt babysalater
  • 1 spsk olivenolie
  • 1-2 tsk balsamico
  • 300 g groft brød

Sådan gør du:

  1. Læg kyllingelårene i en lille bradepande, vend dem med olie, timian samt salt og peber. Snit halvdelen af fenniklen i små tern, og gem resten til salaten. Bland fennikel, løg og æble med kyllingekødet, og dryp med en smule bouillon. Dæk bradepanden med folie, og sæt den i ovnen ved 225° i 40- 50 minutter, til kødet er helt mørt. Tag kyllingekødet op, pil skind og ben fra, og hak kyllingekødet. Kom det i en skål, og sigt væden fra bradepanden over. Pres let med bagsiden af en ske, så al den gode smag kommer med. Sæt skålen koldt i et par timer, og gerne længere. Snit resten af fenniklen og æble fint, vend dem med salaterne, og smag til med olivenolie, balsamico samt salt og peber. Fordel salaten i skåle, top med skefulde af riletten, og server med groft brød.
  2. Energi pr. person: 335 kcal, fedt 30%, protein 20%, kulhydrat 50%