julekylling

Kyllingeminutfilet & balsamicobagte grønsager

Kylling med masser af grønsager, perfekt på en kold decemberdag

4

Ingredienser

  • 350-400 g kyllingeminutfilet
  • 1 letpisket æggehvide
  • 1 dl grov rasp
  • 25 g fintreven parmesan
  • 1 tsk sød chili, friskkværnet peber
  • olivenolie til stegning
  • BAGTE GRØNSAGER:
  • ½ kg gulerødder
  • 400 g mellemstore løg
  • 2 tsk olivenolie
  • salt, peber
  • 2-3 spsk balsamico
  • rosmarin
  • 200 g fuldkornsbrød

Sådan gør du:

  1. Begynd med grønsagerne: Skær gulerødderne i kvarter på langs, derefter i mindre stykker, skær løgene i tykke både.
  2. Bred grønsagerne ud på en plade med bagepapir, vend dem med olie, salt, peber og balsamico samt rosmarin og bag dem gyldne og møre i ovnen ved 225° i 20-25 min. Vend i dem undervejs.
  3. Vend kyllingefileterne – først i æggehvide – derefter i raspen blandet med parmesan og krydderier. Steg kyllingefileterne gyldne i olie 3 minutter på hver side.
  4. Server kyllingefileterne med de bagte grønsager og fuldkornsbrød.
  5. Tip! Kyllingeminutfilet er en ny udskæring med kort stegetid. Fås i større supermarkeder.
  6. Energi pr. person: 450 kcal, fedt 26%, protein 28%, kulhydrat 44%