Kyllingespid med mangosalsa
Saftig kylling med lækkert tilbehør.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Stegetid: 15 min.
- 12 træspyd
- 500 g kyllingebryst
- Marinade:
- 2 spsk. olie
- evt. 2 spsk. peanutbutter (eller finthakkede peanuts)
- 1 spsk. citronsaft
- 1-2 tsk. karry
- 1 tsk. salt
- Mangosalsa:
- 1 moden mangofrugt
- 1 rød peberfrugt
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. limesaft (eller citronsaft)
- salt og peber
- Pynt: frisk koriander (eller bredbladet persille)
- Tilbehør: kogte ris og limebåde
- Skær kødet i 1 cm tynde skiver på langs.
- Rør ingredienserne til marinaden sammen i en skål. Vend kyllingeskiverne heri. Stik kødet på spid, og læg dem på bagepapir på en bageplade.
- Sæt kyllingespyddene i ovnen ved 225 grader i ca. 15 min. Vend dem efter halvdelen af stegetiden. Tjek, at kødet er gennemstegt.
- Salsa:Skræl mangoen, rens peberfrugten og skær begge i terninger. Dryp med limesaft, og krydr med finthakket hvidløg, salt og peber. Pynt evt. med koriander.
- Servér kyllingespyd med salsa, ris og lime.